Log ind

den positive ret. 1344 Det sker – besynderligt nok – uden hensyntagen til den i mellemtiden vedtagne Grundlov:

»Dette bliver altsaa den rigtige Bestemmelse af Retsideen som den Magt krævende Forgrening af Sædelighedsideen, at den er Ideen om en udvortes betrygget Ordning af visse menneskelige Livsforhold, overensstemmende med den Betydning, ethvert især efter sin Ejendommelighed har som Bestanddel af den ydre Tilstand, der er det uundværlige Grundlag for Fremgang mod det sædelige Frihedslivs Maal.« 1345

Goos tager afstand fra retsidealisme (fantasi, mystik og etik), men han bekender sig ikke til en kritikløs positivisme, der neutralt og konstaterende systematiserer magtens ret. Goos retter – i tråd med Ørsted – fokus på retten som middel til at opnå samfundets højere formål.

»Paa Retsomraadet kunne derfor etiske Postulater ikke anerkjendes. Den etiske Dom, som skal være Hjemmelen for en Retssætning, må søge sin Begrundelse i en almengyldig, objektiv Betragtning, både med Hensyn til Mål og Middel. Det er dette som tidligere er udtrykt saaledes, at Retslæren med Nødvendighed er utilitaristisk. Ordningens Egnethed til at fremme Rettens Opgave for Menneskehedens Velfærd må i ethvert Tilfælde paavises.« 1346

Den højere ide er at sikre menneskets frihed og velfærd, men ellers kan det være vanskeligt at se, hvordan dette i princippet adskiller Goos’ naturret fra Bornemanns. Jørgen Dalberg-Larsen anfører da også, at Goos er fortaler for en funktionalistisk naturret. 1347

5. Bentzon

Viggo Bentzon var professor på Københavns Universitet fra 1892, og en væsentlig del af hans produktion så dagens lys i begyndelsen af det 20. århundrede. Bentzon blev under studierejser til Tyskland stærkt påvirket navnlig af Rudolph Jhering, der havde gennemført et opgør med den hidtidige retsformalisme, som havde domineret tysk mere end dansk retsfilosofi. Jhering var stærkt optaget af rettens formål og betragtede rettens udvikling som en stadig kamp mellem interesser uden objektiv eller na-