menhæng med de økonomiske, sociologiske og politiske forhold forsømmes, og det samme gælder f.eks. betydningen af forsikring, skat og retsværn. Der kan findes reminiscenser af ældre retssystemers ensidige og hårdhændede værn af kreditors interesser.
6. Nye udfordringer for obligationsrettens almindelige del
Til de mange opregnede kritikpunkter kan føjes nogle nye udfordringer for den almindelige del, som med tiden kan tænkes at give grundlag for kritik – eller vise sig at være kritiske for dens overlevelse.
Det første punkt er allerede antydet ovenfor: Den stadige strøm af ny lovgivning, der truer med at drukne alle forsøg på at formidle overblik og sammenfatninger af hovedregler og undtagelser. Med ordene »civilrättens splittring« er der sat en overskrift på fænomenet. 790790. Jf. Bertil Bengtsson i Festskrift till Kurt Grönfors (1991) s. 29.
Et andet punkt er EU-lovgivningen, hvor udfordringerne bl.a. er, at der (bortset fra grøn- og hvidbøger) sjældent findes egentlige forarbejder, og at lovgivningsteknik og begrebsapparat undertiden ligger fjernt fra vores. 791791. Jf. Mads Bryde Andersen i Festskrift til Bernhard Gomard (2001) s. 17 f. Til gengæld er præamblerne til direktiver undertiden så omfattende, at overblikket går helt tabt.
Et tredje punkt er internationaliseringen eller globaliseringen. Nogle drømmer om en fremtid, hvor jurastuderende kan rejse rundt i Europa og tage et semester her og der og lære obligationsret på grundlag af reglerne i PECL.
At have internationalt udblik er naturligvis af det gode, men at lære et fag kræver dog ofte en så dybtgående indsats, at det bedst sker under anvendelse af modersmålet. Det gælder i hvert fald et fag som juraen, hvor sammenhængene er vanskelige at udrede, nuancerne afgørende, og præcisionskravene ubønhørlige. Et obligationsretligt kursus på engelsk, på grundlag af PECL og med deltagere fra hele Europa, vil meget let udarte til noget helt overfladisk. Oplæring i juridisk metode forudsætter en grundig gennemarbejdning af stoffet, en virkelig indlevelse i problemerne og en dybtgående beskæftigelse med de reale grunde. Hvis der ikke bliver gået i dybden med i hvert fald visse retsspørgsmål, er det meget vanskeligt at se, hvorledes den nødvendige metodebeherskelse skal opbygges. Det bør herved erindres, at det i reglen er farligere at lære et fag halvt end slet ikke.