• Region Syddanmark havde forholdt sig hertil og var inddraget som part i sagen.
  • Men Højesteret ønskede i dommen at markere, at der skulle noget særligt til at kræve tilbagebetaling. Denne markering skete gennem præmissen om, at det beror på en selvstændig vurdering, om regionen kan kræve tilbagebetaling, og at tilbagebetalingsreglerne i tilstrækkelig grad beskytter den person, der i god tro har modtaget erstatning eller godtgørelse i henhold til en myndigheds afgørelse herom. Formålet med denne præmis var bl.a. at undgå, at der bliver rejst unødvendige sager om tilbagebetaling i de tilfælde, hvor ankenævnet erklærer Patienterstatningens afgørelser for ugyldige.

4. UfR 2018.1149 H og UfR 2018.1156 H – tilbagebetaling

Uanset det signal, der som nævnt var indeholdt i Højesterets dom af 13. juni 2016 (UfR 2016.3276), er der rejst eller videreført en række konkrete sager om tilbagebetaling i forlængelse af, at Ankenævnet for Patienterstatningen har erklæret afgørelser fra Patienterstatningen for ugyldige.

Efter § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet påhviler pligten til at yde erstatning for patientskader bl.a. den driftsansvarlige for offentlige sygehuse og den præhospitale indsats (herunder de praktiserende læger). Dette driftsansvar tilkommer efter sundhedsloven regionsrådene, og hos disses interesseorganisation, Danske Regioner, har man tilsyneladende udelukkende anskuet problemstillingen ud fra en forvaltningsretlig synsvinkel om hjemmelskrav uden at have øje for, at der i forholdet mellem regionerne – som har udbetalt erstatning eller godtgørelse i henhold til afgørelser, som siden er erklæret ugyldige – og patienterne er et selvstændigt spørgsmål om adgangen til herefter at kræve tilbagebetaling, og at dette spørgsmål i mangel af lovregulering må afgøres efter de almindelige civilretlige regler om tilbagesøgning (condictio indebiti). 1045

Samtidig med Folketingets behandling af et forslag til folketingsbeslutning om et servicetjek af patientskadeområdet (B 68) besvarede sundhedsministeren (Karen Ellemann) således et spørgsmål fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg om regionernes adgang til at undlade at