denne er bemyndiget hertil på relevant vis. Modelloven opererer heller ikke med »casting vote« for presiding arbitrator. ³⁴²342. Om baggrunden herfor kan henvises til Binder: International Commercial Arbitration And Conciliation in UNCITRAL Model Law Jurisdictions (3.udg, 2009), side 342, hvor det anføres: »The main reason for not supporting the idea (om casting vote til formanden) was that: »it might, under certain circumstances, lend itself to precluding the other members of the arbitral tribunal from having an appropriate influence on the decision making«. Se også Holtzmann & Neuhaus: A Guide To The UNCITRAL Model Law on International Commercial Arbitration (1989) s. 807 f., hvor det bl.a. tilføjes: »In addition, it was suggested that questions might receive fuller consideration if the tribunal had to reach a majority decision, rather than if the presiding arbitrator was given the power to decide alone in case a deadlock arose.« Rationalets bæredygtighed forekommer tvivlsomt, og en række voldgiftsinstitutters regler har som nævnt en bestemmelse om, at formanden har »casting vote«.

Vendingen »chairman« anvendes ikke i modelloven, men begrebet findes derimod i den engelske Arbitration Act 1996 (»AA96«). AA96 er i modsætning til Voldgiftsloven ikke baseret på modelloven. AA96 indeholder en række principper af tilsvarende indhold, men har herudover en særegen – ofte meget detaljeret – regulering af en del forhold.

Om antallet af voldgiftsdommere følger partsautonomien af AA96 section 15(1), men i modsætning til voldgiftsloven og modelloven er det deklaratoriske udgangspunktet i AA96, at voldgiftsretten alene skal bestå af en enkelt voldgiftsdommer (»sole arbitrator«), jf. section 15(3).

Udover antallet af voldgiftsdommere kan parterne endvidere efter section 15(1) træffe afgørelse om, hvorvidt der skal være »a chairman or umpire«, hvilke begreber ikke er synonyme, jf. om »umpire« nedenfor. Det deklaratoriske udgangspunkt i AA96 er, at hvor voldgiftsretten består af tre medlemmer, er der deklaratorisk tale om en bemanding med en »chairman« og to andre voldgiftsdommere. ³⁴³343. I den forud for AA96 gældende engelske voldgiftslov fra 1950 (»AA1950«) var den deklaratoriske regel, at voldgiftsretten bemandedes med en umpire og ikke en chairman, jf. AA1950 sec 9(1). Det illustrerer meget godt bevægelsen væk fra umpire-strukturen.

Ser man på den funktion, som en »chairman« har, er partsautonomien også i denne henseende fastslået som det bærende princip, jf. section 20(1), hvorefter parterne kan aftale »what the functions of the chairman are to be in relation to the making of decisions, orders and awards«. Er der imidlertid ikke truffet en aftale herom, følger det af section 20(3), at afgørelser i sa-