onalitet (ikke dens indhold). Og det fremgår endvidere, at kravet om en sådan investering kan opfyldes »kvalitativt eller kvantitativt«, hvilket må antages at skulle læses i lyset af direktivets betragtning 40, hvorefter investeringen kan foreligge i anvendelse af »økonomiske ressourcer« (kvantitativt) og/eller brug af »tid, indsats og energi« (kvalitativt).

Kravet til væsentligheden af den investering, der er gjort i selve databasen, må fastlægges i den konkrete kontekst, men EU-Domstolen har i flere domme slået fast, at en database godt kan opnå sui generis-beskyttelse, selv om den ikke er resultatet af et selvstændigt projekt, men blot er et afledt biprodukt (»spin-off«) af en hovedaktivitet, for så vidt det kan godtgøres, at databasens etablering er udtryk for en væsentlig investering, der er selvstændig i forhold til de midler, der er anvendt på hovedaktiviteten (der f.eks. kan være frembringelsen af det materiale, som er indeholdt i databasen), jf. sag C-203/02: BHB (EU:C:2004:695) samt Fixtures-dommene i sag C-46/02 (EU:C:2004:694), sag C-338/02 (EU:C:2004:696) og sag C-444/02 (EU:C:2004:697).

Den røde tråd i beskyttelsesudmålingen er i alle immaterialrettens forgreninger en sammenligning mellem fænomenerne og derigennem den identitetsoplevelse, som sammenligningen eventuelt efterlader hos iagttageren. Men grundlaget eller kriterierne for sammenligningen er dog ikke ens i alle rettighedskategorier. Det er derfor ikke helt ligegyldigt, om et it-fænomen beskyttes i den ene eller den anden kategori.

Ophavsrettigheder beskyttes »i oprindelig eller ændret skikkelse«, herunder »i anden teknik«, jf. OHL § 2, og det gælder også computerprogrammer. Det er således klart, at uhjemlet fremstilling af identiske digitale kopier vil krænke eneretten til eksemplarfremstilling, men også en efterligning – i praksis da nok af kildekoden eller af forberedende designmateriale – vil kunne udgøre en krænkelse. Sammenligningsgrundlaget