En forligsmæssig løsning via mediation kommer i stand langt hurtigere end den endelige afgørelse i en voldgifts- eller retssag.

Mediationsprocessen har – i modsætning til en typisk voldgiftssag – ikke en længere forberedelsesfase med en til tider omfattende fremlæggelse af dokumenter og med et panel af voldgiftsdommere, som ikke alene skal tage stilling til sagens materie, men efter omstændighederne også til mange forskellige – og nogle gange vanskelige – processuelle spørgsmål, fx om edition, sammenlægning af krav, bistand fra de almindelige domstole, omberammelse og udsættelse af frister i øvrigt mv.

En virksomhed har dermed under en mediation ikke behov for at lægge beslag på dens advokats tid i samme omfang, som hvis der gennemføres et traditionelt tvistløsningsforløb.

Der er ofte meget fokus på den af advokaterne anvendte tid på sagen. Knap så meget fokus er der på den tid, der skal anvendes internt i virksomheden på tvisten. Denne interne tid, som ofte markant overstiger den tid, som en ekstern advokat bruger på sagen, vil også kunne reduceres betragteligt. Der vil ikke være behov for, at ansatte (og måske endda også tidligere ansatte) i virksomheden afgiver vidneforklaring, fremfinder dokumenter eller i øvrigt er nødsaget til at bruge mange timer på at rekonstruere (til tider komplekse) begivenhedsforløb, som måske udspandt sig for flere år siden.

I en mediation kan parterne inddrage krav, som de ikke kan gøre gældende under en rets- eller voldgiftssag.

En mediation kan fx munde ud i, at parterne forpligter sig til at genforhandle nogle nærmere angivne vilkår i kontrakten. Der vil sjældent være grundlag for en sådan løsning i en rets- eller voldgiftssag. Der er således mulighed for at inddrage kommercielle og/eller andre overvejelser, snarere end hvad der er muligt inden for en strikt juridisk ramme.