se heraf må lønmodtagere påregne, at overenskomstparterne kan aftale ændringer til såvel det bedre som det værre. ⁵¹⁵515. Se nærmere herom Jens Kristiansen, Grundlæggende arbejdsret, 4. udg. 2016, s. 337 ff.

Der er ikke nogen almen pligt for en arbejdsgiver til at etablere en pensionsordning for sine medarbejdere. En lønmodtager har kun ret til en pensionsordning som led i ansættelsen, når det følger af en kollektiv overenskomst eller en ansættelseskontrakt. Der er dog enkelte undtagelser herfra, jf. navnlig erhvervsuddannelseslovens § 55, der giver en elev et retskrav på (bl.a.) en pensionsordning, selv om eleven ikke (direkte) er omfattet af den relevante overenskomst for arbejdet, jf. f.eks. U 2014.3363 H.

En overenskomstforpligtet arbejdsgiver vil normalt have pligt til at tilmelde de ansatte til det relevante pensionsinstitut og løbende indbetale pensionsbidrag efter overenskomstens regler. Hvis arbejdsgiveren undlader at tilmelde en lønmodtager eller indbetale pensionsbidrag, vil det være et overenskomstbrud, der kan sanktioneres med en bod. Arbejdsgiveren vil tillige have pligt til at efterbetale de skyldige pensionsbidrag til pensionsinstituttet, også selv om de måtte være udbetalt som almindelig løn.

De lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomstmæssig pensionsordning, har pligt til at deltage i ordningen. Pensionsordningen har (normalt) obligatorisk karakter, og lønmodtagerens deltagelse i ordningen er knyttet til ansættelsesforholdet, da overenskomsten pålægger arbejdsgiveren at etablere pensionsordning for nærmere afgrænsede grupper af medarbejdere. Lønmodtageren accepterer således at lade sig optage i pensionsordningen og at få indbetalt pensionsbidrag ved at indgå aftale om ansættelse hos arbejdsgiveren.

Arbejdsretten fastslog allerede ved en dom af 17. november 2000 (sag 1996.225), at faglige organisationer kan indgå obligatoriske pensionsforsikringer på medlemmernes vegne, når det sker i form af en kollektiv overenskomst. I sagen havde en taxavognmand undladt at etablere pensionsordning for de faste chauffører, selv om de opfyldte overenskomstens krav. Under sagen i Arbejdsretten forklarede vognmanden, at ingen