I den anden del af sagen var spørgsmålet, om manden kunne holde to store indbetalinger i 2011 og 2012 til en pensionsordning uden for delingen.

Situationen var den, at manden i de ti første år af ægteskabet var omfattet af en arbejdsmarkedspension, hvorefter der indbetaltes ca. 18 % af lønnen. Der var enighed om, at denne del var omfattet af retsvirkningslovens § 16 b om forlodsudtagelse af rimelige pensionsordninger. Manden blev herefter selvstændig speciallæge. I 2007, som var det første år som selvstændig, var overskuddet i virksomheden på ca. 660.000 kr. Han havde desuden en lønindkomst på godt 300.000 kr. fra et privathospital. Han betalte ikke til pension dette år. I 2008 var overskuddet på knap 1,9 mio. kr., lønindkomsten på ca. 550.000 kr., og heller ikke dette år betalte han til pension. I 2010 var overskuddet vokset til 2,8 mio. kr., lønindkomsten på godt 500.000 kr., og han indskød 69.000 kr. i Lægernes Pensionskasse. I 2011 og 2012 var situationen næsten ens, idet han havde et overskud i virksomheden på godt 2 mio. kr. og indskød henholdsvis 650.000 kr. og 500. 000 kr. i en privattegnet pensionsordning i en bank. I 2013 havde han samlet indtægt på ca. 2,3 mio. kr. og indskød ca. 75.000 kr. på en pensionsordning.

Det var kun årene 2011 og 2012, der var tvist om, da pensionsindbetalingerne i de øvrige år ikke oversteg de 18 %, som hustruen anerkendte som rimelige bidrag. Rent faktisk lå bidragene væsentligt under, men i 2011 var indbetalingerne på ca. 31 % og 24 % af overskuddet. Samlet set for de 7 år som selvstændig havde han indbetalt ca. 8,5 % (ca. 1,3 mio. ud af over 15 mio. kr.).

Alle tre instanser var enige om, at den del af indbetalingerne i 2011 og 2012, som lå ud over 18 %, ikke kunne udtages forlods, men skulle deles. Højesterets begrundelse svarer i det væsentlige til landsrettens, men Højesteret forsøgte – som det nu er gængs – at brede begrundelsen mere ud, forhåbentlig til hjælp for parter, bobehandlere, advokater og retter i lignende sager. Den konkrete sag handlede som nævnt om en selvstændig erhvervsdrivende (speciallæge). For at kunne fastslå, hvad der gælder for denne lidt specielle gruppe, fandt Højesteret det nødvendigt og hensigtsmæssigt at forholde sig til, hvad der generelt gælder, herunder navnlig for lønmodtagere.

Lovordene i nu § 34 (dengang § 16 b) er meget enkle: »En ægtefælles rimelige pensionsordninger indgår ikke i formuedelingen.« Enkelhed er