Med tanke på, at Danmarks – høje – anseelse som forskningsland næppe har nogen som helst sammenhæng med, hvordan forskningen er finansieret, på at danske forskere lige så vel kan kaste skam over Danmark ved privatfinansieret forskning, der sker f.eks. under forskningsophold i udlandet, på hvad samfundet ellers sætter ind af ressourcer på at sikre ret og retfærdighed også i private retsforhold, herunder f.eks. til forbrugerbeskyttelse, og på de ret begrænsede udgifter til at drive NVU, må dette oplæg anses for i bedste fald udtryk for misforstået og utidig sparsommelighed til skade for lovens formål. Men trods de mange høringssvar til lovforslagsudkastet, der pegede på behovet for at inddrage privat forskning, blev lovforslaget fremsat med denne udformning.

Under Folketingets behandling tilkom dog et stk. 2, hvorefter NVU også kan behandle »sager om videnskabelig uredelighed i privatfinansieret forskning, som ikke er omfattet af stk. 1, ¹²⁷⁵1275. Der gives i betydeligt omfang privat støtte, f.eks., fra fonde, til forskning, der udføres ved danske forskningsinstitutioner. hvis den private virksomhed el. lign. der har udført forskningen, giver samtykke til behandlingen af sagen«. Men skal her bemærke, at det således efter ordlyden ikke er nok, at en klager f.eks. har givet privat støtte til forskningen – måske som følge af en uredelig ansøgning – hvis forskningen ikke er »udført« af støttegiver, men i andet privat regi.

Mens begrebet »forfalskning« synes klart nok, er det væsentligt at gøre sig klart, at »konstruktion« – også uden det foranstillede »uoplyst« – har et selvstændigt, snævert indhold. Det er ikke enhver udviklet metode til fremskaffelse af data, der er »konstruktion«. Begrebet er snævert nok til, at såvel Oddershede-udvalget som høringsudkastet blot kunne skrive »konstruktion«, og ikke »uoplyst konstruktion«. Det er således ikke enhver fremgangsmåde til opnåelse af data, der er konstruktion, men kun den, der ikke fremskaffer ægte/direkte data. Aalborg Universitet bemærkede i sit høringssvar, at begrebet konstruktion af data også anvendes som en metodologisk term inden for humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningstraditioner, hvor konstruktion af data ikke nødvendigvis kan sidestilles med fabrikering. Derfor foresloges »uoplyst« foransat, hvilket skete. Der gælder således et dobbelt krav for at komme ind i uredelighedsområdet. Dels skal data være konstrueret – modsat ægte/direkte data opnået ved forskningen – og dels skal konstruktionen væ-