»Da tiltaltes søster er ansat her ved retten, foreligger der omstændigheder, som er egnet til at rejse tvivl om min fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens § 61, hvorfor bestemmes: Retspræsident ... viger sædet under behandling af sagen. Sagen udsat på beskikkelse af sættedommer.«

»Da en af parterne i det sagsøgte [advokataktie]selskab er gift med en dommer i ... Byret, kan der rejses tvivl om dommere i ... Byrets fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens § 61, hvorfor bestemmes: Samtlige dommere ved ... Byret er i medfør af retsplejelovens § 61 inhabile ved behandlingen af ovenstående sag.«

»Da [sagsøgte] advokat ... er beneficeret advokat ved Retten ..., bestemmes: Alle jurister ved Retten ... viger sædet i forbindelse med behandlingen af denne sag.«

»Da sagsøgte ... er domsmand ved Retten ..., foreligger der omstændigheder som omhandlet i retsplejelovens § 61

»Da skyldner [NN’s] ægtefælle er ansat ved Retten ..., findes de ansatte i fogedretten at burde vige deres sæde.«

»Da forurettede i sagen ... er en af retskredsens stævningsmænd, findes der at foreligge omstændigheder ...«

»Da der er rejst spørgsmål om de ordinære dommeres habilitet som følge af retspræsidentens tidligere beskæftigelse som ... i ... – som er part i sagen – findes der at foreligge forhold, som fører til, at ingen af [rettens] dommere bør beklæde retten i denne sag.«

2. Jura og fornuftig forsigtighed

Det er vigtigt på forhånd – inden man som dommer giver sig i kast med en sag – at overveje eventuelle inhabilitetsspørgsmål. Det er noget skidt, når dommerinhabilitet først opdages, efter at dommen er afsagt. 224 Forsigtigheds- og hensigtsmæssighedsovervejelser kan tale for løsninger, hvor inhabilitetsspørgsmål ikke gøres til retsspørgsmål og sættes på spidsen.