Festskrift til Mads Bryde Andersen (1. udg.)

Med dette festskrift hylder en række kolleger inden for den akademiske og praktiske juridiske verden professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen i anledning af hans 60 års fødselsdag den 25. september 2018. Hyldesten tilfalder en person ud over det sædvanlige. Allerede doktordisputatsen »Edb & ansvar« fra 1989, skrevet på lidt over to år, dokumenterede de kvalifikationer, der kendetegner Mads: fremragende analytiske evner, en enorm arbejdskapacitet, stor intellektuel nysgerrighed og en evne til ny og original juridisk tænkning. Disse evner har gjort Mads til en af sin generations mest markante jurister og har resulteret i et omfattende forfatterskab og praktisk virke.

godt, men det må erkendes, at der ikke er meget vejledning i lovens ordlyd. Bemærkningerne i lovforslaget er i det væsentlige en tilslutning til flertallet i ægtefællepensionsudvalgets afgrænsning, og udvalgets beskrivelse indgik derfor med megen vægt i fortolkningen af »rimelige« ordninger.

Højesteret startede sin vurdering med at fastslå, at der på baggrund af forarbejderne til bestemmelsen »må foretages en snæver afgrænsning af, hvad der kan anses for »rimelige pensionsrettigheder««. Det er i det lys, udtrykket »rimelige« må forstås. Højesterets udtalelse må anses for at have baggrund i ministeriets afbalancering mellem det pensionspolitiske udgangspunkt (alle skal selv søge at etablere en rimelig pensionsopsparing) og de familiepolitiske hensyn (ligedelingsprincippet). Ministeriet anførte i den forbindelse i de almindelige bemærkninger til lovforslaget: »De ordninger, der skal kunne udtages forlods, må derfor begrænses for at undgå urimelige resultater af, at niveauet for ægtefællers pensionsopsparing er meget forskelligt.« ⁵⁵²552. LFF 146 af 26. januar 2006 pkt. 3.3.1.

Afgrænsningen af, hvad der kan holdes uden for ligedelingen, indeholder dels et spørgsmål om, hvad der er niveauet for rimelighedsvurderingen, og dels et spørgsmål om periodisering – det vil sige, om der kan betales mere i enkelte år, udfyldes »huller« mv.

4.1. Et rimeligt niveau

Sagen for Højesteret vedrørte kun det sidste spørgsmål om periodisering. Alligevel kan der efter min opfattelse i præmisserne også hentes en vis hjælp til besvarelse af det første spørgsmål om, hvad der er et rimeligt niveau.

I præmisserne skriver Højesteret: »Ved rimelighedsvurderingen må der tages udgangspunkt i, hvad der på indbetalingstidspunktet er den sædvanlige arbejdsmarkedspensionsindbetaling for den pågældende erhvervsgruppe eller sammenlignelige grupper. En årlig indbetaling ud over det, der svarer til sædvanlig arbejdsmarkedspension, kan som udgangspunkt ikke anses som en rimelig indbetaling for den dels vedkommende, der overstiger sædvanlig arbejdsmarkedspension.« Disse udsagn bygger også på lovens forarbejder, hvor ministeriet i de almindelige bemærkninger ⁵⁵³553. LFF 146 af 26. januar 2006 pkt. 3.3.1. anfører, at der til afgørelsen af, hvad der er en rimelig pensionsordning må »tilvejebringes en så objektiv målestok som muligt«, og i