I en tvist mellem en kinesisk part og en dansk part viste det sig, at en væsentlig del af den kinesiske parts interesser var at modtage en skriftlig undskyldning fra den danske part. Et sådant ønske er vanskeligt at komme igennem med under en rets- eller voldgiftsag – i hvert fald hvis sagen skal løses efter dansk ret – mens det i mediationen var lige netop det, som løste parternes tvist. Det fremgår af eksemplet, at i internationale sager spiller kulturelle forhold ofte ind. Parternes respekt for hinandens kulturelle forskelle er ofte afgørende for, om der kan findes en løsning.

I en anden sag forelå en tvist, som skyldtes, at den ene part ubestrideligt havde misligholdt parternes samarbejdsaftale. Det stod samtidig klart, at denne part ikke havde midler til at honorere det krav om erstatning, som modparten efter loven var berettiget til. Mediationen endte i stedet med, at parterne blev enige om andre »misligholdelsesbeføjelser«, som var af mere forretningspræget karakter. Som led i forliget erklærede den misligholdende part sig indforstået med at stille sin »know how« og sit netværk af forhandlere i Vietnam til rådighed for modparten i en nærmere angivet periode.

Som det fremgår, rummer muligheden for at inddrage kommercielle (snarere end eller i kombination med rent juridiske) krav et betydeligt potentiale for virksomhederne og deres rådgivere.

At mediation er hurtigere og dermed billigere, gælder kun, hvis mediationen faktisk ender med, at sagen forliges. Hvis mediationen afsluttes, uden at det er lykkedes for parterne at løse tvisten, står parterne ofte over for at skulle påbegynde (eller fortsætte en igangværende) rets- eller voldgiftssag.

Ved Voldgiftsinstituttet er der vedtaget regler, som har til formål at reducere omkostningerne ved et forgæves forsøg på at løse tvisten ved brug af mediation. Det fremgår således af instituttets regler om mediation, at det faste gebyr på 9.700 kr. for registrering af sagen ikke skal betales på ny, hvis mediationen afsluttes uden forlig, og hvis parterne herefter indleder voldgiftssag ved instituttet. På tilsvarende måde fremgår det, at hvis mediationen afsluttes uden forlig, og hvis parterne herefter indleder voldgiftssag ved instituttet, vil den indbetalte administrationsafgift til instituttet blive krediteret den afgift, som parterne skal betale i voldgiftssagen.