I forbindelse med indførelsen af særreglerne om pensioners behandling ved skilsmisse i 2007 blev foretaget en afbalancering af to modsatrettede hensyn, nemlig pensionspolitiske hensyn og familiepolitiske hensyn.

De pensionspolitiske hensyn taler for, at den pensionsberettigede kan beholde sin pensionsordning uden at skulle dele værdien med ægtefællen ved skilsmisse, da pensionen har været opbygget for at sikre den pensionsberettigedes egen alderdom. Den enkelte kan beholde sin egen pension, fordi den er etableret med henblik på vedkommendes fortsatte forsørgelsesbehov. Det anerkendes mere eller mindre, at der tænkes på »min pension« ved pensionering, samtidig med, at det anses ønskeligt at begge ægtefæller hver især under ægteskabet sikrer sig de pensionsrettigheder, som den enkelte har brug for. Væsentligt har det også været at beskytte selve systemet med obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger.

De familiepolitiske hensyn taler for en ligedeling af værdien af pensionsordninger i det omfang der er tale om pensionsværdier der er opbygget i kraft af fælles indsats og fælles ansvar. Der tages herved højde for, at det kan bero på relativt tilfældige omstændigheder, om man har placeret sine penge i obligationer som frie midler eller som pensionsmidler – eller valget er måske bestemt af skattemæssige overvejelser. Der ses på fællesskabet under ægteskabet, og det forhold at mange ægtefæller formentlig tænker på »vores situation« ved pension, uden særlig fokus på, om pensionsrettighederne opspares hos den ene eller den anden af ægtefællerne. Der bakkes op om familiens valg med hensyn til fordeling af arbejds- og omsorgsopgaver, og det sikres at ægtefæller kan sikre sig som de finder bedst uden tanke på, om dette vil få pensionsmæssige konsekvenser for den ene ægtefælle. Hensynene ligger i forlængelse af de almindelige regler om formuefællesskab og ligedeling og fører naturligt til regler om deling i en række tilfælde.

Reglerne om pensioners behandling ved separation og skilsmisse findes først og fremmest i ægtefælleloven (ÆFL) ⁵⁴³543. Se hertil Bemærkningerne til lovforslaget L 146, der førte til lov nr. 483 af 7. juni 2006 om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger, den bagvedliggende betænkning 1466/2005 samt Linda Nielsen og Annette Kronborg: »Skilsmisseret – de økonomiske forhold«, 2018, kapitel 10 med henvisninger. Se tillige Irene Nørgaard: »Pensionsrettigheders behandling ved separation, skilsmisse og død«, 2007, Gitte Meldgaard Abrahamsen: »Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse«, 2014 og samme i TFA 2015 s. 250-257 samt Jørgen U. Grønborg www.synopsis.dk . kapitel 10, 13 og 14, særligt