reglerne på området (afsnit 3). Herefter undersøges reglernes formål, som er at imødegå det såkaldte principal-agent-problem (afsnit 4) og at imødegå situationen, hvor advokatens viden om klienten kommer klienten til skade (afsnit 5). Det forklares efterfølgende, hvad det vil sige, at reglerne indbefatter en appearance-norm (afsnit 6). På baggrund heraf konkluderes, at identifikationsvirkningen i visse tilfælde kan fraviges, men at den ikke desto mindre er blevet unødigt vidtrækkende på grund af en tvivlsom udlægning af appearance-begrebet (afsnit 7).

De advokatretlige regler om interessekonflikter kommer til udtryk i flere forskellige typer af kilder. De overordnede regler på området findes i retsplejeloven. Efter generalklausulen i retsplejelovens § 126, stk. 1, skal en advokat »udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik« og herunder »udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger«. Reglerne nævner ikke udtrykkeligt advokatens interessekonflikter, men interessekonflikter indtager en central plads i generalklausulens fortolkning.

For forsvarsadvokaten er interessekonflikterne mere udtrykkeligt reguleret i retsplejelovens § 734, stk. 1, hvorefter forsvarsadvokaten er udelukket fra at repræsentere sin klient, når forsvarsadvokaten »selv er forurettet ved forbrydelsen eller står i et sådant forhold til den forurettede, som ville udelukke en dommer fra at handle i sagen«. Forsvarsadvokaten er også udelukket, hvis forsvarsadvokaten har været involveret i sagen, blandt andet som anklager, eller er indkaldt til at afgive forklaring som vidne eller skønsmand. Efter bestemmelsens stk. 2 kan den samme advokat kun forsvare flere sigtede under samme sag, når »de sigtedes interesser under sagen ikke er modstridende«.

Retsplejeloven sondrer altså mellem forsvarsadvokater og andre advokater. Hvor forsvarsadvokaten både skal udvise god advokatskik og overholde de specielle inhabilitetsregler i § 734, skal andre advokater blot udvise god advokatskik. Dette bidrag handler om generalklausulen i retsplejelovens § 126, stk. 1, så de særlige regler om forsvarsadvokaters interessekonflikter omtales ikke i det følgende.

Generalklausulen om god advokatskik er for upræcis til i sig selv at være til nogen større nytte for praktikere. Dens indhold er dog blevet