I afgræsningen af denne artikel lægges til grund, at ejeraftalen er en typisk skriftlig aftale. Men reguleringen af ejeraftaler efter SL § 82 gælder også, selvom aftalen har karakter af en interessentskabskontrakt, uanset at sådanne kontrakter anerkendes af retsordenen som havende en sådan bindende virkning, at kontraktens ændring eller ophør kan udløse beskatning som afståelse, jf. U 1983.318 H. Det gælder ligeledes, selvom normeringen måtte være nedfældet i vedtægterne på et moderselskab, hvor dette gyldigt kan lade sig gøre. I alle disse tilfælde har aftalens tilstræbte normering af ejer- og ledelsesforhold i kapitalselskabet ingen retsvirkning i forhold til den normering, som gælder for kapitalselskabet efter lovgivningen og dets egne vedtægter.

Det følger af den legislative forhistorie, at formålet med SL § 82 er at opretholde et retskildehierarki mellem selskabsloven, vedtægter udstedt med hjemmel heri, og ejeraftaler. Dette hierarki var allerede antaget i tilfælde af absolut konflikt, dvs. hvor normeringen på de forskellige niveauer var indbyrdes uforenelig. Med SL § 82 er det selskabsretlige retskildehierarki også udstrakt til betingede konflikter, sådan at en adfærd, der er i overensstemmelse med normeringen efter selskabsloven eller vedtægterne, ikke kan anfægtes, selvom den strider mod normeringen i en ejeraftale.

Dette udtrykkes i bestemmelsen sådan, at ejeraftaler ikke »binder« kapitalselskabet eller de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. Udtrykket binder kan give kvaler, fordi det normalt bruges i aftaleretten for at kendetegne en gyldig aftale, men her bruges det i selskabsretten og må fortolkes selskabsretligt. At ejeraftalen ikke binder kapitalselskabet eller de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen, betyder således blot, at ejeraftalen i denne selskabsretlige henseende ikke har retsvirkning. Eller med mere dagligdags ord: man kan se bort fra aftalen, ignorere den, den har ingen virkning. Derimod kan man ikke slutte aftaleretligt fra SL § 82, at ejeraftalen ikke er gyldig. Det er den, og den kan derfor have aftaleretlige konsekvenser for ejeraftalens parter. Disse aftaleretlige konsekvenser kan ved deres afgørelse i det civilretlige system i øvrigt få selskabsretlige konsekvenser, og der er således ikke tale om, at ejeraftalen aldrig kan få selskabsretlige konsekvenser. Det kan den, men blot på selskabsrettens præmisser.