nogen modregningsadgang for køberen for så vidt angår krav på købesummer for modtagne varer, som jo naturligvis skal betales. Spørgsmålet kan derimod rejses for fakturaskyldnerens andre økonomiske krav mod sælgeren – eksempelvis erstatningskrav – der for det første som konnekse kan modregnes i krav på købesummen for også for andre leverancer, jf. GBL § 27, og for det andet i relation til GBL § 28 må anses som stiftet ved indgåelsen af den købeaftale, som de udspringer af, jf. ovenfor i afsnit 1.

Når en kreditsælger skal levere i henhold til flere selvstændige købeaftaler, er det klare udgangspunkt, at køberen kun kan modregne med krav, som udspringer af det tidligere køb nummer 1, i financierens krav på betaling for det senere køb nummer 2, hvis køberen opfylder betingelserne i GBL § 28. I bestemmelsen opregnes to tilfældegrupper, hvor køberens adgang til modregning er afskåret:

For det første kan skyldneren ikke modregne med en fordring, som han har erhvervet, efter at han fik kundskab eller formodning om overdragelsen af (hoved)fordringen. En kreditkøber, som hverken vidste eller burde have kendskab til fakturafordringens overdragelse, kan betale med frigørende virkning til sælgeren, jf. princippet i GBL § 29. Køberen kan naturligvis i samme omfang afgøre mellemværendet ved modregning. Om modregning med tilfældigt opståede eller ophørte – eller modregneren (oprindeligt) aldeles ubekendte – modkrav henvises til afsnit 1.

For det andet kan skyldneren ikke modregne, hvis modfordringen forfaldt senere end den overdragne hovedfordring, i hvilket tilfælde skyldneren netop måtte være indstillet på at skulle indfri den oprindelige kreditor ved effektiv betaling, fordi modregningsbetingelserne i så fald ikke ville være opfyldt. ⁹⁰¹901. Se Udkast (1935) s. 47 f.: »Naar Fordringer paa Skyldneren saaledes forfalder inden hans Krav paa Fordringshaveren, kunde Skyldneren jo, hvis der ikke fandt nogen Overdragelse Sted, ikke regne med at kunne gøre sit Krav gældende til Modregning overfor Fordringshaveren, og det synes derfor rimeligt ikke at give ham Modregningsret overfor erhververen.«

Det er efter GBL § 28 nødvendigt at tage stilling til, præcis hvornår skyldneren har »erhvervet« den modfordring, som han vil gøre gældende