Usikkerheden i teorien synes kun at have angået reguleringen af betingede konflikter, da det ikke var bestridt, at absolutte konflikter skulle afgøres ud fra et retskildehierarki baseret på selskabslovgivningens, og dermed også vedtægternes, forrang.

Moderninseringsudvalgets forslag til løsning var at styrke retskildehierarkiet fsva. de betingede konflikter. I betragtning af den kritik af forslaget, som blev fremsat under høringsfasen, bør det bemærkes, at det bredt sammensatte udvalg var enig om løsningen. Det skyldes næppe, at de forskellige repræsentanter i udvalget var uvidende om den betydning, som kapitalejere i praksis tillægger ejeraftaler, nærmere tværtimod. Efter udvalgets bemærkninger imod offentliggørelse af ejeraftaler at dømme, synes opbakningen bag løsningen at være begrundet i et ønske om at sikre kapitalejerne muligheden for privat normering kombineret med en erkendelse af, at kapitalselskabet ikke er kapitalejernes private ejendom, men et selvstændigt retssubjekt, hvis forhold også har betydning for andre. ⁷²⁰720. Jf. bet. 1498/2008 s. 282 f. Kapitalejerne kan normere ved hemmelig aftale, men de kan ikke både blæse og have mel i munden, og de må derfor acceptere, at deres hemmelige aftaler ikke kan anerkendes af retsordenen på samme måde som vedtægterne, der er lovregulerede og tillagt en særlig trejdemandsvirkning.

Udvalget foreslog således følgende bestemmelse som en ny § 81 i den fremtidige selskabslov:

Under sine drøftelser havde Moderniseringsudvalget brugt betegnelsen »ejeraftaler« om disse aftaler mellem kapitalejere, men der synes ikke at være tilsigtet en særlig definition eller indholdsmæssig afgrænsning af begrebet fra udvalgets side. Tværtimod udtaler udvalget, at den foreslåede regulering bør omfatte alle typer aftaler mellem kapitalejere. ⁷²¹721. Jf. bet. 1498/2008 s. 282. Udvalgets udkast til § 81 bruger endda betegnelsen »kapitalejeraftaler« og ikke