re uoplyst. Derimod er en endog meget mangelfuld metodebeskrivelse ikke fabrikering, men kun dårlig forskning.

Ved anvendelse af begrebet »plagiering« skal anvendes en god portion sund fornuft. Man kan omtale tyngdekraften uden at kreditere Newton og relativitetsteorien uden at kreditere Einstein. Med tiden vil selv banebrydende forskning blive en del af den videnskabelige baggrund og det videnskabelige fællesskab. På dette område, modsat FF, er en bagatelgrænse måske nok på sin plads.

3.4. Nærmere om begrebet videnskabeligt produkt

Lovens § 3, stk. 1, nr. 6, definerer videnskabeligt produkt som et »produkt frembragt ved anvendelse af videnskabelige metoder som led i forskning, herunder ansøgninger om forskningsmidler«.

I tilfælde af (grov) forfalskning og fabrikering er produktet imidlertid netop ikke frembragt ved anvendelse af videnskabelige metoder. Definitionen skal læses som om der stod, »produkt, der fremstår som frembragt ...«.

Bestemmelsen må formentlig forstås således, at uredelige ansøgninger om forskningsmidler altid er omfattet, selvom de ikke – eller ikke i den uredelige del – indeholder brug af videnskabelige metoder, 1276 men det skal formentlig være ansøgninger om midler til forskning omfattet af § 2. Afsløres uredeligheden ved behandlingen af ansøgningen, eller nægtes af andre grunde støtte, er det næppe at trække § 2, stk. 1, for langt at statuere uredelighed, selvom forskningen ikke når at blive udført. Man kan nok også fortolke § 2, stk. 2, således, at f.eks. en privat fond, der modtager en uredelig ansøgning om støtte, kan klage eller give samtykke til klagesagsbehandling, selvom forskningen ikke er udført overhovedet eller ikke kan siges at være »udført« af fonden, som det nok meget sjældent vil være tilfældet. 1277 Det er at gå ud over, hvad der ligger i ordlyden, men det forekommer stødende, at se bort fra formålet og realiteten. § 2 synes dog ikke ganske vellykket formuleret i disse relationer og tåler forbedring ved første lovrevision.