og gas, som sin klient i en årrække, indtil han blev udnævnt til dommer i 2003. I 2015 deltog han i en sag om elforsyning, hvori den ene part var et selskab, som fusionerede med DONG i 2006. Han havde aldrig været advokat for dette selskab. Højesteret fandt, at der ikke forelå omstændigheder, som var egnede til at vække tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.

UfR 2006.1572 H angår en advokat og partner i et advokatfirma. Som konstitueret landsdommer i en 3 måneders-periode deltog hun i en sag, hvori en parallelimportør af medicin var part. Forud for sin konstitution repræsenterede hun som advokat for en medicinalproducent i en retssag mod parallelimportøren den retsopfattelse, som der var tvist om i den sag, hvori hun nu optrådte som dommer. Hun udtrådte af sagen, da hun blev konstitueret, men sagen blev videreført af en anden partner i advokatfirmaet og verserede, da der blev truffet afgørelse i den sag, hvori hun medvirkede som dommer. Højesteret fandt, at disse omstændigheder var egnede til at rejse tvivl om hendes fuldstændige upartiskhed. ²³⁴234. Der er tale om en ganske særegen sag på et højt specialiseret område: En part skal ikke som dommer have en advokat på orlov, som i en anden verserende sag mod den pågældende part har repræsenteret det modsatte standpunkt. Om tilfælde af mere dagligdags karakter, hvor der ikke forelå inhabilitet, se UfR 2013.3270 V, UfR 2011.652 V, UfR 1997.50 Ø og UfR 1996.12/1 V.

En dommers bibeskæftigelse medfører ikke nødvendigvis inhabilitet i sager, som har en vis tilknytning til bibeskæftigelsen. En landsdommer, der var medlem af Landsskatteretten, var således ikke inhabil ved behandlingen af en straffesag om selskabstømning, jf. UfR 1999.828 H. En domsmand, der var medlem af et skatteankenævn, var ikke inhabil ved behandlingen af en straffesag om skattesvig, jf. UfR 2012.3522 H.

UfR 2014.1182 H angår en landsdommer, der som formand for Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces havde deltaget i behandlingen af en række klager over afslag på fri proces i sager anlagt af Finansiel Stabilitet mod tidligere bestyrelsesmedlemmer og direktører i en række pengeinstitutter med påstand om erstatning – ingen af klagerne havde fået medhold i Procesbevillingsnævnet. Spørgsmålet var, om landsdommeren på den baggrund var inhabil i en erstatningssag anlagt af Finansiel Stabilitet mod ledelsen i et andet pengeinstitut. Højesteret udtalte, at Procesbevillingsnævnet i de enkelte klagesager havde vurderet klagerens udsigt