om en fagkyndig vurdering af vage og elastiske bestemmelser foretaget af et særligt sagkyndigt forvaltningsorgan. Landsretten fandt, at begrebet uredelighed »omfatter tilfælde, hvor det med fornøden klarhed kan lægges til grund, at der er handlet bevidst eller groft uagtsomt i forbindelse med at forfalske eller forvride det videnskabelige budskab. Dette understøttes også af de alvorlige skadevirkninger, som en videnskabelig forskers omdømme og renommé vil lide, såfremt forskeren findes at have handlet videnskabeligt uredeligt«. I forbindelse med et af sagens punkter anfører landsretten, at »UVVU ikke har bevist«, osv.

Den nye lov er i højere grad end den tidligere regulering knyttet til definitioner, jf. § 3, stk. 1, der som nr. 1-8 definerer videnskabelig uredelighed, fabrikering, forfalskning, plagiering, tvivlsom forskningspraksis, videnskabeligt produkt, forsker og forskningsinstitution.

Videnskabelig uredelighed defineres som: Fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning.

Definitionen, der implementerer det internationale begreb fabrication, falsification og plagiarism – forkortet FFP – udfoldes med definitionerne af de tre kategorier.

Fabrikation er uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.

Forfalskning er manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer samt ændring eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende.

Plagiering er tilegnelse af andres ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering.