I det følgende behandles de bestemmelser, der regulerer abonnementsaftaler, og spørgsmålet om, hvorvidt forbrugeren kan kræve sig frigjort fra abonnementsaftalen og den deraf følgende betalingsforpligtelse. Forholdet mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende er navnlig reguleret af markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven, e-handelsloven og aftaleloven.

2. Den erhvervsdrivendes oplysningspligt

Ved indgåelse af abonnementsaftaler påhviler der den erhvervsdrivende en temmelig omfattende oplysningspligt over for forbrugeren i forbindelse med aftalens indgåelse. Mange af de tilfælde, hvor forbrugere mener sig fanget i en »abonnementsfælde«, er karakteristiske ved, at den erhvervsdrivende har forsømt sin oplysningspligt, således at forbrugeren slet ikke er klar over, at han har indgået en (abonnements)aftale, eller at han ikke ved, hvad aftalen går ud på.

Tilsidesættelse af oplysningspligten kan have både offentligretlige virkninger, f.eks. derved at den erhvervsdrivende kan pålægges straf, og civilretlige virkninger, f.eks. derved at en indgået abonnementsaftale kan tilsidesættes som ugyldig.

2.1. Markedsføringslovens vildledningsforbud. Markedsføringslovens §§ 5 og 6

Markedsføringsloven 13 indeholder i §§ 5 og 6 forbud mod vildledende handelspraksis over for forbrugere, både vildledende handlinger, f.eks. afgivelse af urigtige oplysninger, og vildledende udeladelser, f.eks. udeladelse af væsentlige oplysninger. 14