EU-retten har i dag et så bredt dækningsområde, at det er uundgåeligt, at voldgiftsretter undertiden nødsages til at inddrage EU-ret i deres afgørelser. Det gælder bl.a. for faglige voldgiftsretter på det arbejdsretlige område. Eftersom EU-retten udgør en integreret del af medlemsstaternes retsordener, vil også almindelig private voldgiftsretter kunne få forelagt problemstillinger, hvor EU-retten har væsentlig betydning for tvistens løsning. Hvor en voldgiftsret efter sit regelgrundlag skal anvende gældende ret, omfatter dette derfor direkte virkende EU-regler og EU-retlige principper. Det samme gælder for EU-retlige regler, der ikke har direkte virkning i den konkrete sag, men dog gennem principperne om EU-konform fortolkning får betydning som fortolkningsmomenter ved fastlæggelsen af national ret og parternes aftalegrundlag.

Efter voldgiftslovens § 6 kan en voldgiftsret afgøre tvister, som parterne har fri rådighed over. Dette gælder dog ikke, hvor »andet er bestemt«. Opstår der EU-retlige spørgsmål for en voldgiftsret underlagt voldgiftsloven, må voldgiftsretten derfor overveje, om disse spørgsmål har en sådan offentligretlig karakter, at en fortolkning heraf kan bringe voldgiftsretten uden for sit kompetenceområde. ²⁴⁹249. Se hertil U 1999.829 H. Dette vil langt fra altid være tilfældet, da eksistensen af ufravigelige regler i international ret normalt ikke i sig selv er nok til at udelukke voldgift. ²⁵⁰250. Steffen Pihlblads Karnov-kommentar til voldgiftsloven. Se for en række illustrative eksempler på voldgiftsretters (lovlige) anvendelse af EU-retlige regler vedrørende bl.a. selskabsret og landbrugsstøtte Erik Werlauff, Privat voldgift med offentligretlige delspørgsmål, U 2008 B 152 (155 f.). Både i den nedenfor i pkt. 5.2 omtalte sag C-126/97, Eco Swiss, ECLI:EU:C:1999:269, og i sag C-352/13, Cartel Damage Claims, ECLI:EU:C:2015:335, synes EU-Domstolen at have forudsat, at i hvert fald dele af EU’s konkurrencereglers privatretlige aspekter, herunder erstatning inden og uden for kontrakt, kan indtales under en voldgiftssag. Dette synes også at være retsstillingen i et betydeligt antal andre medlemsstater, jf. Lucien Ilie og Amy Seow, International Arbitration and EU Competition Law Complement Rather than Contradict One Another, Journal of Int. Arbitration 2017, s. 1107 (1013 f.).

Mens det synes klart, at en voldgiftsret – med det netop nævnte forbehold vedrørende voldgiftslovens § 6 – skal anvende EU-retlige regler, som parterne selv inddrager i tvisten, er det mere tvivlsomt, om retten også af egen drift skal tage hensyn til ufravigelige EU-regler. Problemstillingen er praktisk relevant, fordi det forekommer, at parterne har en fæl-