derfor i slutningen af 2017 bevilget 100.000 kr. til betaling for aftalelicensen. Pengene er Akademikernes andel i nogle såkaldte kollektive Copydan-midler, der skulle have været udbetalt til forskellige akademiske ophavsmænd, som det ikke har været muligt at opspore. De kan nu i stedet anvendes til almene, ophavsretsfremmende formål, herunder legater mm. 103103. Jf. herved lov om kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder §§ 14, stk. 4, 23, stk. 4, og lovens bilag I pkt. 1, litra h, og 2, litra b, pkt. iii. Loven finder anvendelse på vederlag opkrævet af Copydan-foreningerne fra og med 10. april 2016 og stiller betydelige krav om transparens, løbende afrapportering mm. Organisationerne offentliggør oplysningerne i »gennemsigtighedsrapporter« på internettet, jf. for UBVAs vedkommende www.ubva.dk, underpunktet »Udlodning af Copydan-midler«. Det er tanken, at pengene overføres til Projekt Jurabog, når aftalelicensen forhåbentlig er meddelt. Derefter kan Projekt Jurabog bruge dem som betaling til Copydan Tekst & Node, der derefter vil stå for at sende dem videre til de relevante forfattere eller deres arvinger.
Det er ikke afgjort, hvor mange rettigheder Projekt Jurabog får til gengæld for de 100.000 kr. Fra UBVA’s side må vi finde det nærliggende, at der bliver tale om et vidtgående rettighedsoverdragelse, som bevirker, at Projekt Jurabog lovliggøres én gang for alle eller i hvert fald langt frem i tiden. Betalingen er jo primært en symbolsk gestus, der skal signalere, at rettigheder koster penge, og at det er noget, som forfatterorganisationerne er enige om.
Af tilsvarende symbolpolitiske grunde er det et krav fra os i UBVA, at pengene fordeles blandt alle de forfattere/arvinger, der har bidraget til Projekt Jurabog, dvs. også dem, der har samtykket til at være med i projektet. Det vil bl.a. bevirke, at jeg selv får del i pengene. Da de vil skulle deles mellem et meget stort antal rettighedshavere, regner jeg desværre ikke med at blive rig af det.
De forlag, hvis bøger indgår i Projekt Jurabog, får ikke del i pengene, men nøjes med æren.
7. Skal forlagene samtykke?
Et sidste juridisk spørgsmål, vi har måttet overveje som led i Projekt Jurabog, er, om og i hvilket omfang projektet kræver samtykke fra forlagene. Som sagt ovenfor 1 er vi endt med en model, der bygger på, at vi kun lægger værker ind i Projekt Jurabog, hvis forlagene har samtykket. Des-