Det sker nogle gange, at parterne under mediationen alene er i stand til at forlige dele af tvisten, sådan at det kun er de tilbageværende udeståender, som skal løses via en rets- eller voldgiftssag.

At man kan skære dele af sagen væk, kan selvsagt også bidrage til at reducere de samlede omkostninger og et mere effektivt tvistløsningsforløb.

Selvom en tvist, hverken løses helt eller delvist via mediationen, er det ikke ensbetydende med, at ressourcerne, som er medgået til mediationen, er spildt. Det sker således ikke sjældent, at mediationsforløbet under alle omstændigheder – altså selvom der ikke indgås forlig – bidrager til en større indsigt i (og måske endda forståelse for) modpartens syn på sagen. En sådan viden er af væsentlig betydning, bl.a. fordi den kan udnyttes til at få skåret rets- eller voldgiftssagen til, sådan at man fx kan reducere skriftsvekslingen og dermed få en kortere og mere effektiv proces.

Alle kommercielle tvister kan i princippet løses ved brug af mediation.

Pga. tempoet i tvistløsningsprocessen er mediation særlig egnet til løsning af tvister i langvarige kontraktsforhold, fx i entreprisesager eller i sager om implementering af it-systemer. At eventuelle tvister løses hurtigt kan i sådanne kontraktsforhold medvirke til at minimere risikoen for, at parternes tvist får en negativ afsmittende virkning på opfyldelsen af den resterende del af parternes pligter i kontraktens løbetid.

Nogle vil måske sige, at mediation ikke er relevant i sager, hvor tvisten alene omhandler det økonomiske opgør efter udløbet af en kontrakt og hvor parterne i øvrigt ikke er tiltrukket af tanken om at indgå i en kontraktsretlig relation med hinanden igen.

Nogle sagstyper er formodentlig mere oplagte at løse via mediation end andre. På den anden side må parterne i alle sager være interesserede i at kunne spare tid og sagsomkostninger.

Nogle vil måske også sige, at mediation ikke er relevant i sager, hvor parterne allerede har brugt betydelige ressourcer på almindelige forligsforhandlinger, men hvor parterne alligevel må konstatere, at det stadig er for langt mellem parternes positioner.

Hertil bemærkes, at der i hvert fald tidligere har været en tendens til, at parterne og måske især deres advokater har undervurderet betydningen af mediation, der som bekendt er kendetegnet ved, at der ud over parterne og deres rådgivere deltager en mediator. Hvis den rette mediator er udpeget, er han eller hun i mange tilfælde i stand til at bistå parter-