gevel under visse omstændigheder kunne tilsidesætte de offentliggjorte vedtægter.

3.2.2. Retskildehierarkier

For at forstå det problem, som Moderniseringsudvalget søgte at løse, bør det betænkes, at retskildehierarkier er systemteoretiske konstruktioner, der anvendes til løsning af normkonflikt, hvor forskellige normer angår samme forhold. Som sådan er de skabt og dermed påvirket af de konflikter mellem anvendelige normer, som de angår.

Et retskildehierarki tjener til at undgå konflikt mellem forskellige normeringer, således at der i den konkrete situation under påbedømmelse kun foreligger én normering, der er den konkret anvendelige på det foreliggende retsfaktum. Meget af retsvidenskabens arbejde består i at opstille sådanne retskildehierarkier, sådan at den korrekte norm blandt flere mulige kan udfindes i en given situation. 717 Andre metodiske værktøj kendes også, f.eks. lex specialis-princippet, der kan ses som en applikation af det almindelige teleologiske fortolkningsprincip, at normer bør fortolkes efter deres formål. Tager en given normering særligt sigte på en situation, der også omfattes af en anden normering mere generelt, kan det støtte, at forholdet subsumeres under den specifikke normering og ikke den generelle.

Det vil være for vidtgående her at redegøre for denne centrale del af retsvidenskabens sortering af den rette normering blandt flere, da det omfatter en meget bred vifte af relevante metoder og tilstødende discipliner, f.eks. international privatret.

Postulatet om, at der på et givent område findes et retskildehierarki, indebærer imidlertid, at der ved konflikt mellem forskellige niveauer af de hierarkisk strukturerede retskilder altid skal anvendes den trinhøjere retskilde. Postulatet forudsætter således, at det er muligt at identificere de normer, der generelt har forrang frem for andre, og indordne disse i et hie-