og kunne tillige henvise til Henrik Zahle i U 2003 B 91. Ministeriet mente, at der kunne indgå en vurdering af iagttagelsen af god videnskabelig skik i præmisserne, men ikke – som sket – i konklusionen. Måske den tungeste og mest iøjnefaldende indvending mod UVVU-2’s afgørelse var dog, at man på formandens initiativ havde løst en – formentlig stærk – uenighed ¹²⁶⁴1264. Der kan have været forstærket af, at sagen blev behandlet af alle tre udvalg som ét udvalg. om, hvorvidt Lomborgs værk var videnskabeligt, modsat en debatbog uden for UVVU's kompetence, ved at afgøre sagen »under den forudsætning« at bogen skulle bedømmes som videnskab og altså uden at forholde sig til, om den var det eller ej. Denne tilgang må forekomme yderst uheldig. Ministeriet nåede til, at UVVU-2 ikke »havde bevist«, at værket »falder inden for det genstandsfelt«, hvor UVVU-2 havde kompetence, hvilket gav grundlag for hjemvisning.

Efter hjemvisningen satte UVVU-2, hvis formand i mellemtiden var udskiftet, selv det endelige dødsstød ind mod den tidligere praksis ved som begrundelse for ikke at genoptage sagen at henvise til bekendtgørelsens § 2, stk. 2, hvorefter udvalget skal afvise en sag, hvis det op forhånd må anses for usandsynligt, at der kan gives klager medhold. En del af pointen er, at stk. 2 skal læses i lyset af stk. 1, hvorefter udvalget behandler »sager vedrørende videnskabeligt uredelighed, der rejses ved klage ...«. Man skal derfor slutte sagsbehandlingen og afvise, når man har konkluderet, at den ikke rummer uredelighed. Dette stærke argument, som ikke indgik i ministeriets overvejelser, lukker også af for kritik i præmisserne af manglende efterlevelse af god videnskabelig skik.

Ved en ny lov nr. 405 af 28. maj 2003 om forskningsrådgivning m.v. skete reguleringen af UVVU til dels direkte ved lov. Loven definerede ikke uredelighedsbegrebet, men fastsatte et sanktionskatalog (§ 31, stk. 2), gav regler om UVVU's sammensætning (§ 32), hjemmel for ministeren til at fastsætte »nærmere regler« og fastslog, at udvalgets afgørelser ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Tidligere var det antaget, ¹²⁶⁵1265. Se navnlig sag 17 i Årsberetningen for 2001. Efter den tidligere lov om forskningsrådgivning m.v. (nr. 676 af 19. august 1997) § 4 kunne der bestå en vis tvivl herom, idet afgørelser af udvalg nedsat af Forskningforum kunne indbringes for ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål efter af ministeren fastsatte regler. Sådanne var imidlertid ikke fastsat i bekendtgørelsen om UVVU-2. En udtalelse fra Folketingets Ombudsmand førte dog til, at det lagdes til grund, at retlige spørgsmål kunne indbringes. at der kunne klages til ministeren vedrørende retlige spørgsmål.