Denne definition af videnskabelig uredelighed via fire definitioner er suppleret med tre i § 3, stk. 2, opregnede tilfælde, som begrebet ikke omfatter: 1) tilfælde af FFP, som kun har haft ringe betydning ved planlægningen, gennemførelsen og rapporteringen af forskningen, 2) spørgsmål om videnskabelige teoriers holdbarhed og 3) spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt. Den anden og tredje begrænsning svarer – fraset det lidet vellykkede sprog – til tidligere regler, og de er egentlig overflødige, men kan vel gøre en vis nytte ved at sætte fokus på, hvad der falder uden for definitionen. Den første er derimod en egentlig indskrænkning – en »bagatelgrænse« – af tvivlsom visdom, i hvert fald i relation til fabrikation og forfalskning. Det er ikke til at indse, at lovens hovedformål – at styrke troværdighed og integritet af dansk forskning – kan undgå at lide skade ved, at NVU skal sige »pyt, det er kun en smule forfalsket«. ¹²⁷⁴1274. Se hertil f.eks. høringsudtalelsen fra DTU, hvorefter man ikke kan gradbøje alvorligheden af at fabrikere data.

Der er ikke hjemmel til, at ministeren fastsætter nærmere regler, der evt. kan elaborere på uredelighedsdefinitionen, som det skete med 2008-bekendtgørelsen. Dette er et utvivlsomt fremskridt.

FFP i forening med den fornødne tilregnelse er dog ikke nok til, at nævnet kan statuere uredelighed. Efter § 4, stk. 1, behandler nævnet »sager om videnskabelig uredelighed i videnskabelige produkter«, og sagerne skal efter stk. 2 vedrøre »forskere, som har bidraget til at afgive det videnskabelige produkt«.

Endelig begrænses lovens rækkevidde og NVU's kompetence af kravene i § 2 om tilknytning til Danmark og det offentlige.

I lovforslaget indgik alene § 2, stk. 1, hvorefter loven omfatter 1) sager, der vedrører forskning med hel eller delvis offentlig dansk støtte, og 2) sager, der vedrører forskning udført ved en offentlig dansk forskningsinstitution. Begrundelsen for dette fokus på offentlige midler og offentlige institutioner var ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at »det foreslåede anvendelsesområde vil være dækkende for de offentlige hensyn, som loven skal varetage, herunder hensynet til, at der ikke anvendes omfattende offentlige ressourcer på at behandle sager om forskning, der alene er finansieret af private midler«.