C’s advokat klagede den 23. april 2014 over Patienterstatningens afgørelse af 7. februar 2014 og anførte, at C havde krav på godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab.

Ankenævnet for Patienterstatningen traf afgørelse den 23. oktober 2014. Ankenævnet ændrede Patienterstatningens afgørelse af 26. august 2013, da C ikke med overvejende sandsynlighed fandtes at være påført en erstatningsberettigende skade. Patienterstatningens efterfølgende afgørelse af 10. oktober 2013 og 7. februar 2014 blev endvidere ophævet som følge heraf. Ankenævnet anførte som begrundelse bl.a., at hendes nuværende gener ikke kunne tilskrives behandlingen på Svendborg Sygehus, men derimod grundlidelsen (bruddet). Selv om behandlingen på Svendborg Sygehus ikke havde været optimal, var det ankenævnets vurdering af den for tidlige belastning og afbandagering ikke havde påvirket bruddets stilling, og at der var begyndende heling af det uforskudte brud, inden operationen på privathospitalet.

Ved mail af 26. november 2014 rejste Region Syddanmark krav om tilbagebetaling af det udbetalte beløb på 28.3422,53 kr. C indvilgede oprindelig i at afdrage beløbet med 600 kr., men ombestemte sig og anmodede den 28. december 2014 i stedet Ankenævnet for Patienterstatningen om at genoptage behandlingen af klagesagen. Ved afgørelse af 28. januar 2015 afslog ankenævnet at genoptage sagen. Herefter anlagde Region Syddanmark den 6. maj 2015 sag mod C med krav om tilbagebetaling af det udbetalte beløb. C påstod frifindelse.

Under sagens behandling for landsretten skrev C’s advokat den 23. august 2016 til Ankenævnet for Patienterstatningen og anmode ankenævnet om at træffe afgørelse om, hvorvidt C skulle tilbagebetale det tidligere tilkendte beløb. Ankenævnet afviste anmodningen den 28. oktober 2016 under henvisning til, at nævnet ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmålet om tilbagebetaling.