så længe pådømmelsen af den tidligere sag ikke har indebåret nogen stillingtagen til den senere tiltaltes skyld. Det forhold, at en dommer har vurderet et vidnes forklaring i en straffesag som troværdig eller utroværdig, indebærer heller ikke i sig selv, at dommeren er inhabil til at virke i en anden straffesag, hvor vidnet skal afgive forklaring.

I UfR 2001.1849 H havde en byretsdommer behandlet en sag om forældremyndigheden til en 15-årig pige. Under sagen kom det frem, at der et par uger forinden var indgivet politianmeldelse mod faderen for seksuelle overgreb mod datteren. I forbindelse med sagen havde dommeren en samtale med pigen. Forældremyndigheden blev tillagt moderen. Dommerens behandling af forældremyndighedssagen gjorde ham ikke inhabil i straffesagen om de seksuelle overgreb. Højesteret udtalte, at afgørelsen af forældremyndighedssagen reelt alene beroede på datterens ønske om forældremyndighedens placering, og ifølge dommeren blev spørgsmålet om eventuelle seksuelle krænkelser ikke drøftet under hans samtale med datteren. Højesteret fandt det utvivlsomt, at dommeren ikke i forbindelse med forældremyndighedssagen havde taget stilling til skyldspørgsmålet i straffesagen, og udtalte i øvrigt. »Der foreligger heller ikke på grundlag af dommer [NN’s] samtale med [datteren] under forældremyndighedssagen omstændigheder, som ud fra en objektiv betragtning kan begrunde den opfattelse, at dommer [NN] ikke fremstod som upartisk ved behandlingen af straffesagen.«

Mange dommere kommer i dag fra stillinger uden for domstolene, herunder stillinger som advokat. Sådan forudgående virksomhed kan medføre inhabilitet. For eksempel vil en dommer altid være inhabil i sager, som dommeren tidligere har behandlet som advokat, uanset hvor lang tid der er forløbet siden da, jf. retsplejelovens § 60, stk. 1, nr. 4. Når en dommer kommer fra en stilling uden for domstolene, kan man i retten ved fordeling af sager vælge at anlægge en forsigtighedszone uden om de egentlige inhabilitetstilfælde. I Højesteret praktiseres bl.a. en karantæneordning for tidligere advokater, således at de i en periode efter udnævnelse ikke deltager i behandlingen af sager, som procederes af en advokat fra det advokatfirma, den pågældende var partner i ved udnævnelsen. Men det er i den forbindelse vigtigt at gøre sig klart, at det er et forsigtighedsprincip og ikke den strikte jura, som er i spil.

UfR 2016.724 H angår en højesteretsdommer, som var tidligere partner i et advokatfirma og havde haft DONG, der da beskæftigede sig med olie