Sidste år ved midsommertide kunne man i flere af landets aviser læse om en familie i Kolding, der på grundlovsdag fra flagstangen i haven havde flaget med det amerikanske flag, Stars and Stripes. Det skulle de ikke have gjort. Politiet mødte op og forlangte flaget halet ned. Alternativet ville være en bøde på 2.500 kr. For efterhånden nogle år siden flagede en mand, der formentlig var af en noget anden politisk observans, med det østtyske flag, det gamle røde, sorte og gyldent gule med hammer, passer og kornaks. Det var på Bornholm, og det kostede ham en bøde. Først i byretten og derefter i Østre Landsret.

Heldigvis kan man trøste sig med, at man helt ustraffet kan flage med Dannebrog. I hvert fald hvis man ikke flager med splitflag, men holder sig til det almindelige firkantede, det såkaldte stutflag. Men man kan jo spørge sig selv, hvorfor det egentlig er så slemt at flage med andre landes flag? Og hvis man er jurist, kan man tillige spørge, hvordan det egentlig kan gå til, at man kan straffes for den slags? For nogen lov om flagning har vi ikke, og normalt kan man jo dog kun blive straffet, hvis der er klar lovhjemmel for det. »Uden lov, ingen straf«. »Nulla poena sine lege«. Ordene udtrykker et princip, der almindeligvis anses for at være en af grundpillerne i vores demokrati og retsstat. Men princippet gælder måske ikke for flagning?

Efter at jeg sidste efterår havde skrevet to søndagskronikker i Jyllands-Posten om flagrettens mysterier, ¹²⁹⁰1290. »Dannebrog, flagning og fremmede flag« og »Dannebrog og forbuddet mod fremmede flag – igen«, henholdsvis søndag den 13. august og søndag den 1. oktober 2017. luftede jeg over for Mads Bryde Ander-