En dommer, der har truffet afgørelse om varetægtsfængsling på grundlag af særligt bestyrket mistanke, må ikke efterfølgende deltage i pådømmelsen af det forhold, som mistanken angik. Det følger af retsplejelovens § 60, stk. 2. ²³¹231. Se hertil UfR 1990.13 H, UfR 1992.300 H, UfR 1996.234/2 H, UfR 2001.1207/1 H og UfR 2008.1955 H. Bestemmelsen blev indført på baggrund af Hauschildt-sagen, hvor Menneskerettighedsdomstolen fandt, at der kun var en lille forskel mellem forhåndsvurderinger af, om der forelå særligt bestyrket mistanke, og vurderingen af skyldsspørgsmålet ved pådømmelsen af selve straffesagen. ²³²232. Menneskerettighedsdomstolens dom af 24. maj 1989 i klagesag nr. 10486/83, Hauschildt mod Danmark, præmis 52.

Visse lignende forhåndsvurderinger kan tilsvarende føre til inhabilitet. Der kan eksempelvis foreligge inhabilitet efter retsplejelovens § 61, når en dommer i en sag skal tage stilling til, om nogle omstændigheder er bevist, og dommeren allerede i en tidligere sag har lagt til grund, at disse omstændigheder er bevist, jf. UfR 2005.908 H.

Men ud over tilfælde omfattet af retsplejelovens § 60, stk. 2, og visse lignende forhåndsvurderinger er der solid højesteretspraksis for, at det ikke i sig selv medfører inhabilitet, at en dommer tidligere har behandlet spørgsmål med tilknytning til sagen. ²³³233. Ud over de domme, som gennemgås i teksten, se yderligere UfR 2010.1380 H, UfR 2007.857 H, UfR 2000.186 H, UfR 1997.1226 H og UfR 1995.742 H.

I UfR 2014.2337 H udtaler Højesteret eksempelvis, at det forhold, at en dommer i en tidligere straffesag har truffet afgørelse vedrørende en anden tiltalt i samme sagskompleks, ikke i sig selv rejser nogen objektivt begrundet tvivl om dommerens upartiskhed i en efterfølgende straffesag,