Ved en ændring ved lov nr. 390 af 10. juni 1997 af bl.a. lov om Danmarks Forskningsråd, der ved ændringsloven ændrede navn til lov om forskningsrådgivning m.v., indsattes en ny § 4 e, der i stk. 4 bestemte, at Forskningsforum selv eller efter anmodning fra forskningsministeren kan oprette udvalg med særlige opgaver, og at »Ministeren kan fastsætte regler for udvalg, der oprettes efter anmodning fra denne«. Ministeren samlede anmodning og regelfastsættelse i bekendtgørelse nr. 933 af 15. december 1998 (1998-bekendtgørelsen).

Efter bekendtgørelsen skulle Forskningsforum nu nedsætte tre udvalg med hver sit faglige område under en fælles formand. Første formand for UVVU-2 var den hidtidige formand for UVVU-1. Med tre udvalg blev alle videnskabsgrene inddraget under regelsættet.

Uredelighedsbegrebet blev fastsat i § 3. Det er helt tydelig en bearbejdet version af det tidligere vedtægtsbaserede begreb, herunder med opregning af 9 former for uredelighed. Basisdefinitionen af uredelighed er »handlinger eller undladelser, hvorved der i forskning sker forfalskning eller forvridning af det videnskabelige budskab eller grov vildledning om en persons indsats i forskningen«, hvorefter der fortsættes med en lettere revideret version af 9-punkts-listen i UVVU-1’s vedtægter. Det præciseres ved indsættelse af et foranstillet »bl.a.«, at 9-punktslisten ikke er udtømmende. Justeringen af listen indebar navnlig, at to af punkterne blev indsnævret ved at blive begrænset til bevidste forhold (fortolkning af resultater og gengivelse af andres resultater). Det vedtægtsbaserede tilregnelsesbegreb blev i § 3, stk. 2, strammet op til, at det skal »kunne dokumenteres, at den pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov forsømmelighed i forbindelse med forholdet«. Ordet »dokumenteres« indikerer et krav til bevissikkerheden, hvilket klart er noget andet end selve det materielle tilregnelsesspørgsmål. Udtrykket »grov forsømmelighed« forekommer en smule mere kvalificeret og bebrejdende end det i lovgivningen mere almindelige »grov uagtsomhed«.

Fra denne bekendtgørelse kan i øvrigt fremhæves, at ministeren kun beskikkede formanden, der skulle være landsdommer, mens de sagkyndige og suppleanter for disse blev beskikket af Forskningsforum (§ 8). Sagens tilknytning til Danmark var udtrykt i § 2, stk. 2, som et ret løst formuleret krav om, at »Sagen skal have betydning for dansk forskning«. Sager kunne rejses ved klage eller af pågældende selv for »at blive renset for verserende rygter« (§ 2, stk. 1). Der var ikke krav til klagers interesse i sagen. Der var heller ingen krav til indklagedes forskningskvalifikationer