re marked. Denne dikotomi har ikke meget praktisk relevans, fordi en markedsplads for værdipapirer normalt opfylder både den primære og sekundære funktion, men opdelingen og dens fortsatte brug skyldes, at kapitalselskabet er involveret i transaktionen på det primære marked, men ikke på det sekundære.

Kapitalandele udgør således kapitalejerens privat ejendom, og ejeren af en kapitalandel kan som udgangspunkt disponere frit over kapitalandelen, medmindre der er fastsat en bindende normering til hinder herfor, f.eks. en omsættelighedsbegrænsning. En sådan normering kan ske ved brug af de samme instrumenter, som benyttes ved normering af selskabsdeltagerne, og i den forstand er området beslægtet med analysens genstand, men den juridiske kontekst er alligevel forskellig nok til at begrunde en afgrænsning, der ikke kun er kvantitativt begrundet. Normeringen af selskabsdeltagerne er et udpræget selskabsretligt emne, hvorimod dispositioner, der omfatter rettigheders stiftelse og overgang over kapitalandele, involverer tingsretligt principper, der er væsensforskellige. Selvom der kan være sammenfald, fordi den selskabsretlige normering har indoptaget enkelte bestemmelser, der angår disse tingsretlige emner, f.eks. omsætningsbegrænsninger efter SL §§ 67 – 68 om forkøbsret og samtykke, er en afgrænsning til de rent selskabsretlige emner forsvarlig.

I det følgende flyttes fokus for analysen således fra aftaleretten til selskabsretten.

Da denne artikel angår kapitalejernes mulighed for at normere selskabsdeltagernes adfærd, ses der bort fra den normering, som finder sted ved selskabslovgivningen. Relevant på selskabsrettens område er derimod de særlige selskabsretlige instrumenter, der også kendes som de konstituerende dokumenter: stiftelsesoverenskomsten og vedtægterne. Hertil kommer den normering, som kan opnås ved en beslutning på generalforsamlingen, herunder beslutninger der ændrer vedtægterne.

Efter SL §§ 25-26 skal der oprettes et stiftelsesdokument (tidligere en stiftelsesoverenskomst) med de vigtigste oplysninger om kapitalselskabet under stiftelse. Dokumentet er reelt et overflødigt levn fra tidligere tider, hvor stiftelsen af aktieselskaber skete successivt efter en forudgående offentlig indkaldelse med et tilhørende tegningsmateriale, hvilket er en