Denne opregning af litteratursteder er ikke udtømmende. Tillige er it-retlige emner i tidens løb blevet behandlet i forskellige andre sammenhænge som en del af juridiske fremstillinger med et primært sigte på navnlig immaterialret, databeskyttelse eller almindelig kontraktret.
I det følgende vil fokus således blive rettet mod den civilretlige eneretsbeskyttelse af it-fænomener: Hvordan kvalificeres den retlige beskyttelse af dem (dvs. hvad beskyttes de som), og hvilken en beskyttelse gives de? Dette todelte spørgsmål handler om henholdsvis 1) betingelserne for overhovedet at opnå en retlig it-beskyttelse af den ene eller den anden art og 2) kriterierne for den retlige it-beskyttelses indhold og omfang.
Udnyttelsen af it-teknologi rejser også en række andre og ganske forskelligartede retlige spørgsmål af bl.a. persondataretlig, kontraktretlig og konkurrenceretlig art, som ikke vil blive forfulgt her.
2. Hvilken beskyttelseskategori?
Nye frembringelser inden for it-området kan i princippet tænkes beskyttet immaterialretligt på flere måder, men lovgiver har i nogle tilfælde udtrykkeligt afskåret en beskyttelsesmulighed og i stedet udpeget eller skabt en anden – i andre tilfælde har man efterladt flere døre åbne og dermed givet mulighed for kumulativ beskyttelse.
Teknologiske nyskabelser inden for it leder nok umiddelbart tankerne i retning af noget »teknisk«, som plejer at være patent- og brugsmodelrettens domæne, og mange patenterbare opfindelser indeholder da også it-teknologi i form af chips (halvlederteknologi) eller andet software (computerprogrammer) som en integreret del af opfindelsen.
Imidlertid kan it i form af computerprogrammer ikke patenteres alene (»as such«), jf. PTL § 1, stk. 2, nr. 3, og EPK art. 52, stk. 2, litra c, og stk. 3. Et computerprogram (som i lovsproget stadig hedder »edb-program«) beskyttes således udelukkende ophavsretligt, enten som et værk i sig selv efter OHL § 1, stk. 3, (baseret på edb-direktivet fra 1991 som senere kodificeret i 2009) eller indirekte som en bestanddel af et værk bestående af sammenstillede dele, hvor selve sammenstillingen får karakter af et originalt værk omfattet af OHL § 1, stk. 1 (og af infosoc-direktivet fra 2001). Der kan også blive tale om beskyttelse som samleværk efter OHL § 5, dersom et program består af sammenstillede dele fra andre programmer (værker), og i så fald vil denne beskyttelse ligeledes være forskellig fra programbeskyttelsen efter OHL § 1, stk. 3, og edb-direktivet.