kunne give læserne digital adgang til ældre titler. Det er svært at sige, om forlagenes luftige fremtidsplaner på området er tilstrækkelige til, at offentliggørelse via Projekt Jurabog kan krænke loyalitetspligten. Efter min opfattelse bør svaret rimeligvis være nej. Men der er ingen retspraksis, man kan læne sig op ad, og spørgsmålet er tvivlsomt.

For Projekt Jurabog er det imidlertid afgørende, at de forfattere, hvis værker indgår i projektet, ikke bringes i vanskeligheder over for forlagene. Allerede det har været et tungtvejende argument for den valgte model, hvor digitalisering som led i Projekt Jurabog kræver samtykke også fra forlagene.

Hertil kommer tre ting til.

For det første, at vi som beskrevet ovenfor 4 er endt med en model, hvor aftalelicensen skal søges meddelt via Copydan Tekst & Node. Herfra kan man imidlertid kun meddele aftalelicenser, hvis der er flertal for det også på udgiversiden, jf. ovenfor anf. sted. Og det kan der ikke antages at være, hvis ikke forlagene bliver bedt om at samtykke.

For det andet, at vi i projekt Jurabog gerne ser, at forlagene så vidt muligt frivilligt udleverer de digitale udgaver af manuskripterne, sådan så vi ikke behøver bruge penge på indscanning.

Endelig for det tredje er det vigtigt for forfatterorganisationerne at bevare et godt og konstruktivt samarbejde med forlagene. De og vi er i vidt omfang i samme båd og kan ikke eksistere uden hinanden. Det er derfor vigtigt for organisationerne, at storstilede pilotprojekter som Projekt Jurabog tilrettelægges på en måde, hvor forlagene er medspillere snarere end modspillere. Det skulle vi gerne opnå med den valgte model, hvor optagelse i Projekt Jurabog kræver samtykke fra både forfattere og forlag.

Vi forfatterorganisationer takker festskriftets genstand for initiativet.