at sige distribueret på et netværk af geografisk adskilte computere, som ikke styres af en central administrator, eller kontrolleres af enkeltpersoner, virksomheder eller regeringer.
Filosofien bag blockchain-systemer bygger på en kort artikel fra 2008 af en forfatter, som kalder sig »Satoshi Nakamoto«. 116116. S Nakamoto: »Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System« (2008), tilgængelig på <http://bitcoin.org/bitcoin.pdf>. Ingen ved med sikkerhed, hvem Nakamoto er – om han overhovedet er virkelig eller blot et synonym for en enkeltperson eller en gruppe af personer. 117117. Interessen for Nakamotos identitet bliver ikke mindre af, at hans »konto« indeholder ca. 1 mio. BTC. Omregnet udgør indeståendet dermed adskillige milliarder kroner (afhængigt af dagskursen), men »kontoen« er tilsyneladende kun blevet brugt til testtransaktioner i den første tid.
Den (decentrale) administration varetages af såkaldte full-nodes (netværksknudepunkter), som opbevarer en kopi af hele kæden. De garanterer kædens integritet ved at dokumentere dens indhold, og de sikrer, at tilføjelser til kæden opfylder fastsatte kriterier. Full-nodes udgør således ryggraden i systemet. Interessen i at operere en full-node er systembevarende – hvis tiltroen til systemet mistes, vil dets opsparede værdi forsvinde i takt med, at de potentielle købere mister interessen. 118118. Det er i hvert fald forudsætningen, jf. S Nakamoto, »Bitcoin: A Peer-to-Peer Electro-nic Cash System« (2008), s. 4.
Tilføjelse af nye blokke til kæden foretages af en anden type nodes, de såkaldte minere, som stiller regnekraft til rådighed for validering af nye blokke. Nye blokke skabes ved, at minerne hver især samler en række transaktionsanmodninger i et udkast til en ny »blok« og begynder at regne på et kompliceret matematisk problem.
Det matematiske problem er defineret af systemet. Bitcoin anvender Adam Backs Hashcash proof_of_work-funktion fra 1997. 119119. Se herom <http://www.hashcash.org>. Mining på baggrund af denne type funktioner kan sammenlignes med et lotteri: Jo flere lodsedler man køber (regnekraft man har), jo større er sandsynligheden for, at man vinder (får verificeret næste blok). Minerne søger derfor at optimere deres chancer for at vinde. I 2013 fremkom dedikerede mining-kredsløb – såkaldte Application-Specific Integrated Circuit. (»ASIC«). 120120. Se om ASIC-producenterne, E Gelbjerg-Hansen, »Hemmelighedsfuldt kinesisk selskab tjener milliarder på bitcoin« (Finans.dk, 25. februar 2018), tilgængelig på <http://finans.dk/tech/ECE10345697/hemmelighedsfuldt-kinesisk-selskab-tjener-milliarder-paa-bitcoin/>. Disse