Noderne anerkender kun den længste kæde – det er den eneste, som er korrekt. ¹²⁸128. Ibid. Det betyder, at der hele tiden lægges til kæden, uden at den kan opsplittes. Forsøg på at manipulere kæden ved at ændre i eksisterende blokke eller tilføje falske blokke vil kræve, at 51 % af noderne går sammen om at udnævne den manipulerede kæde til den autoritative. Det er – i hvert fald på nuværende tidspunkt ¹²⁹129. Når de såkaldte kvantecomputere kommer frem, vil de (i hvert fald teoretisk) kunne gøre dette, men på den korte bane udgør dette ikke en risiko. – nærved utænkeligt for de største blockchains. ¹³⁰130. I skrivende stund er det ikke lykkedes at bryde ind i de mest kendte Blockchains som f.eks. Bitcoin eller Ethereum. Mindre blockchains som Shift og Krypton – med færre noder – har imidlertid været udsat for 51 % angreb. Hackerne har haft mest succes med at angribe onlinebørser, og der er flere eksempler på, at børsernes kundedepoter er blevet tømt. Herudover er smartkontrakter sårbare over for programmeringsfejl, jf. afsnit 5. Desuden risikerer svindlerne at fjerne værdien af de enheder, de bedrager sig til, ved at svække tilliden til systemet.

Dette er DLT i en nøddeskal. Der opbygges en stedse større replikérbar, delt og synkroniseret database af information, der tjener til verificering af tidligere og nutidige hændelser i kæden. ¹³¹131. Idet al historisk data vedbliver med at ligge i kæden, kan den over tid komme til at fylde uforholdsmæssigt meget. Ved årsskiftet 2017/18 fyldte Bitcoins blockchain eksempelvis 140 gigabytes, og i januar 2018 måned blev kæden 5 gigabytes større. For at forebygge svindel og forvanskning foregår al udveksling af data krypteret. Til hver adresse er knyttet et privat/offentligt nøglepar (»keypair«). Den private nøgle er nødvendig til at overføre bitcoins fra en »konto«, og modtagerens offentlige nøgle anvendes til at sikre overførslen. At den private nøgle er nødvendig for at få adgang til indeståendet på en »konto«, kan skabe problemer: Inden for konkursretten kan det f.eks. være umuligt for en kurator at tilgå et bos kryptovaluta, hvis ikke fallenten er behjælpelig med at give adgang.

Den private nøgle kan også bruges til at signere data – f.eks. transaktionsanmodninger – som en slags digital signatur. ¹³²132. Afsenderens (fysisk-)juridiske identitet fremgår ikke af Bitcoins blockchain. Er det nødvendigt, må andre former for system-arkitektur og signaturer anvendes. Se herom M Vukolić, »The Quest for Scalable Blockchain Fabric: Proof-of-Work vs. BFT Replication« (2016), der, i relation til systemskalering bygget på DLT og proof-of-work, beskriver et alternativ kaldet Byzantine fault tolerance (BFT). Enhver kan anvende