voldgiftproces. 148148. Flowchartet er trykt i CodeLegit, »White Paper on Blockchain Arbitration« (2017), s. 5. Hvis resultatet af en begivenhed ikke er givet, som f.eks. udpegning af en voldgiftsdommer, er det anført som en usikkerhed, der skal afklares, og flowchartet angiver de mulige løsninger:

Figur 3
Som illustrationen viser, anvender modulet boolsk logik, der er kendetegnet ved, at variabler kan være sande eller falske. 149149. Boolsk logik som metode til at reducere komplekse spørgsmål til sandt eller falsk blev udviklet af matematikeren George Boolean i 1850’erne. Operatoren »OR« bestemmer, at én af de to variabler (bokse) skal have værdien sand, for at systemet kan gå videre til næste skridt. 150150. Boolsk algebra har operatorerne AND, OR og NOT. Hvis ikke parterne enes om en voldgiftsdommer (dvs. øverste boks har værdien falsk), sørger systemet for at skabe en sand-værdi i den nederste boks ved selv at udpege en dommer.
Herefter kan systemet gå videre til næste skridt (voldgiftsdommeren indgiver en erklæring om uafhængighed). De fleste skridt under voldgiftssagen giver sig selv. Eksempelvis skal parterne indlevere skrifter i en bestemt rækkefølge. Såfremt parterne ikke forliger sagen undervejs, afgør voldgiftsdommeren sagen og bestemmer, om sagens resultat skal føre til kontraktens ophør, om smartkontrakten skal ændres, eller om kontrakten blot skal fortsætte (f.eks. ved en forgæves indsigelse).
Smartkontrakter bygges således op af skridt, som følger en forudbestemt rute. Selvom der har været advokater inde over, er CodeLegit Arbitration Library præget af en vis naivitet over for kompleksiteten i (visse) voldgiftssager. De skridt, der er fastlagt i flowchartet, låser systemet, og det vil ikke være i stand til at håndtere andre spørgsmål end de fastlagte. Eksempelvis vil en indsigelse om efterfølgende inhabilitet hos voldgiftsdommeren ikke kunne registreres i systemet – ej heller f.eks. begæringer om edition eller syn og skøn. I sin nuværende form er CodeLegit Arbitration Library derfor næppe anvendelig i praksis. Men efterhånden som