anvendelse af DLT, at teknologien med stor sandsynlighed vil finde (en eller anden form for) anvendelse inden for f.eks. handel-, shipping-, finans- og forsikringsverdenen osv. 158

Det vil derfor være ikke alene naturligt, men også nødvendigt, for jurister i kontakt med de berørte brancher at udvide deres virke til også at rådgive om DLT og smartkontrakter. Det kræver en teknisk indsigt at forstå, hvor de juridiske udfordringer ligger. Kan eksempelvis blockchain-data om, at der er sendt én BTC til en bestemt adresse, anses som bevis for, at der i obligationsretlig forstand er sket betaling? Dette forudsætter, at man både anerkender en Bitcoin som en overførbar formuerettighed 159 og anerkender (bevis)værdien af sådanne transaktionsdata. I lande som Danmark, hvor der er form- og bevisfrihed i kontraktsretten, volder dette sædvanligvis ikke større udfordringer. I flere jurisdiktioner med lovgivning om elektroniske kontrakter og signaturer arbejdes på at opdatere reglerne, så smartkontrakter, signaturer mv. i DLT anerkendes på lige fod med regler om andre elektroniske kontrakter mv. 160

Lige nu udkæmpes en kamp om at definere fremtidens standard(er) for smartkontrakter. Den tungeste del af udviklingen drives af (amerikanske) teknologivirksomheder, multinationale banker og globale advokatfirmaer, hvilket kan præge tankegangen i systemudviklingsfasen af en common law-forståelse af retten. I kampen mellem de forskellige systemer