De retsregler, der skal beskytte mod denne form for privatlivskrænkelser, vil derfor få en stadig større betydning. Dette gælder særligt straffelovens ¹⁷³173. Lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017 med senere ændringer. bestemmelser om freds- og ærekrænkelser og reglerne om beskyttelse af personoplysninger i databeskyttelsesforordningen ¹⁷⁴174. Forordning 2016/679 af 27. april 2016 (ofte benævnt »GDPR«). og databeskyttelsesloven. ¹⁷⁵175. Lov nr. 502 af 23. maj 2018. Disse regelsæt udstikker tilsammen rammerne for, hvornår der foreligger en strafbar privatlivskrænkelse. ¹⁷⁶176. Civilretligt suppleres disse regler navnlig af erstatningsansvarsloven § 26 om tortgodtgørelse. En privatlivskrænkelse kan også udløse erstatning efter de almindelige erstatningsregler, såfremt den forurettede kan dokumentere et økonomisk tab. Persondataforordningen indeholder i art. 82 en bestemmelse om erstatning. De civilretlige regler behandles ikke i denne artikel. ¹⁷⁷177. Det gælder her som andre steder, at reglerne skal anvendes inden for rammerne af de grundlæggende rettigheder. Hvor det eksempelvis i det følgende konkluderes, at der kan idømmes straf efter de persondataretlige regler som supplement til straffelovens regler, forudsættes, at dette ikke stride mod den grundlæggende ret til ytringsfrihed, jf. herved forordningens præambelbetragtning 4 og databeskyttelsesloven § 3, stk. 1. Særligt i sager om ærekrænkelser kan hensynet til ytringsfrihed spille en væsentlig rolle i den persondataretlige vurdering. Reglerne i straffeloven og persondatareglerne har levet to forholdsvis separate liv, og der har ikke været tradition for at anlægge et horisontalt blik på reglerne. Som nærmere beskrevet i det følgende har de imidlertid et fælles anvendelsesområde, som rejser komplekse afgrænsningsspørgsmål og i nogle situationer gør det nødvendigt for retsanvenderen at have blik for begge regelsæt. Formålet med det følgende er at belyse disse grænsefladespørgsmål og vigtigheden af at have dem for øje, ikke mindst for politi og anklagemyndighed. Først gives i afsnit 2 og 3 en kort introduktion til de to regelsæt, hvorefter deres fælles anvendelsesområde beskrives i afsnit 4. I afsnit 5 drøftes hvilket råderum EU-retten giver for nationale strafferetsregler om freds- og ærekrænkelser, der overlapper med persondataforordningens anvendelsesområde. I afsnit 6 drøftes forholdet mellem reglerne i straffeloven og databeskyttelsesloven. Afsnit 7 behandler en række håndhævelsesspørgsmål knyttet til reglernes fælles anvendelsesområde. Der rundes af med nogle afsluttende bemærkninger i afsnit 8.

Emnet trækker flere tråde til Mads Bryde Andersens omfattende forfatterskab og virke. I sine it-retlige fremstillinger har Mads således både behandlet persondataretten og it-strafferetten, ligesom han har siddet i