lovforberedende udvalg på begge områder. 178178. Justitsministeriets udvalg om registerlovgivningen (der afgav betænkning nr. 1345/1997 om behandling af personoplysninger) og Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (der bl.a. afgav betænkning nr. 1377/1999 om børnepornografi og efterforskning og betænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet). Den retsvidenskabelige behandling skete første gang i »Lærebog i edb-ret« fra 1991 og herefter i den monumentale fremstilling »IT-retten«. 179179. Gjellerup, 1. udgave, 2001 og 2. udgave, 2005. Sidstnævnte er frit tilgængelig på jurabog.dk. 1. udgaven fra 2001 rummer (blandt meget andet) i kapitel 13 en af de første beskrivelser af den moderne persondataret, der blev etableret med persondataloven fra 2000. De første linjer af dette kapitel fremhæver slægtskabet mellem netop persondataretten og straffelovens regler og fortsætter med at placere persondataretten i en bred personlighedsretlig kontekst, der også omfatter et slægtskab med de ophavsretlige regler:
»Reglerne om persondatabeskyttelse er i familie med flere andre regelsystemer til beskyttelse af privatlivets fred. Det nærmeste slægtskab finder man i straffelovens regler om beskyttelse af privatlivets fred. Strfl. § 264d straffer således den, der »uberettiget videregiver meddelelser ... vedrørende en anden persons private forhold ... der med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden« ... Som anført nedenfor kan andre af persondatalovgivningens regler anskues som udtryk for den personlighedsret, der ligeledes kommer til udtryk i de ophavsretlige regler, ligesom dele af den ophavsretlige regelstruktur genfindes.« 180180. IT-retten, Gjellerup, 1. udgave, s. 541.
Ud over at fremhæve det slægtskab mellem persondatarettens og straffelovens privatlivsbeskyttelse, der er genstand for det følgende, illustrerer citatet også den retsvidenskabelig tilgang, der ligger til grund for meget af Mads’ arbejde. En stor del af hans forfatterskab er således præget af evnen til at se på tværs af retsområder, identificere fællesskaber mellem regelsæt og dermed placere reglerne i større systemiske sammenhænge, hvorved der kan opnås en ny og dybere indsigt i reglerne til gavn for både retsvidenskaben og retsanvendelsen. Overvejelserne om slægtskab mellem persondataretten og ophavsretten udviklede Mads yderligere i artiklen »Fragmenter af en informationsretlig grundregulering« trykt i Festskrift til Mogens Koktvedgaard, 2003. 181181. Mads Bryde Andersen m.fl. (red.), Festskrift til Mogens Koktvedgaard, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2003. Som titlen antyder fremlæg-