en bøde. Redegørelsen skal indeholde tilsynets vurdering af bødeniveauet, herunder også bødeniveauet i andre EU-lande. Det følger endvidere af forarbejderne, at Datatilsynet også skal høres i sager, der anmeldes eller kommer til politiets kendskab uden om tilsynet. 185185. L 68, s. 163.
Efter § 42 har Datatilsynet yderligere kompetence til at udstede et administrativt bødeforlæg i tilståelsessager. Ifølge forarbejderne kan dette dog kun ske i ukomplicerede sager uden bevismæssige tvivlsspørgsmål. 186186. L 68, s. 166. Det er endvidere en forudsætning, at der i retspraksis er fastlagt et tilstrækkeligt præcist bødeniveau for den pågældende overtrædelse. Det er nok tvivlsomt, om ordningen vil få stor praktisk betydning ved freds- og ærekrænkelser.
Efter forordningens art. 83, stk. 3 og 4, kan der udstedes administrative bøder på op til 10 mio. euro for overtrædelser af en række af forordningens bestemmelser og på op til 20 mio. euro for andre af bestemmelserne. For virksomheder kan bøderne stige til 2, hhv. 4 % af den globale årlige omsætning, hvis dette beløb overstiger de faste beløb på 10, hhv. 20 mio. euro. Med henvisning til disse betydelige maksimale bødestørrelser og kravet om, at bøderne skal være effektive og have afskrækkende virkning, anføres i lovbemærkningerne, at der »bør lægges op til en væsentlig forøgelse af bødeniveauet«, 187187. L 68, s. 63 f. der efter de tidligere regler har ligget på 2.000-25.000 kr.
Det følger af forordningens art. 83, stk. 7, at medlemsstaterne selv fastsætter, om offentlige myndigheder skal kunne ifalde bødeansvar og i givet fald omfanget heraf. Denne mulighed er udnyttet i databeskyttelsesloven, hvor det i § 41, stk. 6, fastslås, at offentlige myndigheder kan ifalde strafansvar. Dette har dog næppe nogen betydning for det emne, der behandles her.
Forordningens art. 83, stk. 2, indeholder en række kriterier, der skal inddrages ved vurderingen af, om en administrativ bøde skal pålægges og størrelsen af en eventuel bøde. Efter databeskyttelseslovens § 41, stk. 3, skal disse kriterier også anvendes af danske domstole ved pålæggelsen af straf efter § 41, stk. 1 og 2. Det følger forudsætningsvist heraf, at ikke enhver overtrædelse skal straffes med bøde. Det fremgår også af lovbemærkningerne, at der ikke forudsættes bøder ved alle overtrædelser af