opstiller en række krav til en informationshandling (behandling af personoplysninger), som i mange tilfælde er helt legitim.

Omvendt vil en informationshandling omfattet af reglerne om freds- og ærekrænkelser oftest også være omfattet af persondatareglerne. En »uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold« (ordlyden af § 264 d, stk. 1, 1. led) vil således normalt også være »behandling af personoplysninger« i persondataretlig forstand. Er meddelelsen eller billedet lagret digitalt og sker videregivelsen til personer uden for egen privatsfære, vil forholdet både være omfattet af § 264 d og af de persondataretlige regler. Det samme vil gælde et hackerangreb omfattet af § 263, stk. 2, med henblik på at skaffe sig adgang til personoplysninger. Tilsvarende en ærekrænkelse efter strfl. § 267, der eksempelvis fremsættes via sociale medier, i det persondataretten som nævnt ikke kun omfatter faktuelle korrekte oplysninger men også kan omfatte subjektive vurderinger og ukorrekte oplysninger. De to regelsæt har således et fælles anvendelsesområde.

Uanset persondatarettens bredere anvendelsesområde vil der også være situationer, hvor en informationshandling kun omfattes af reglerne om freds- og ærekrænkelser. Som nævnt gælder persondataretten i udgangspunktet kun digital behandling af personoplysninger. Dette gælder ikke for reglerne om freds- og ærekrænkelser. Opsætter man eksempelvis et billede af to personer, der har samleje, på opslagstavlen på det lokale bibliotek, kan dette være en overtrædelse af strfl. § 264 d, men vil normalt ikke være omfattet af de persondataretlige regler. Det samme vil gælde, hvis man deler en sexvideo uden samtykke fra de optrædende med sine venner, da persondatareglerne ikke gælder behandling af personoplysninger inden for privatsfæren, jf. forordningens art. 2, stk. 2, litra c. Reglerne om fredskrænkelser i straffeloven, navnlig § 264 d, indeholder ikke en tilsvarende undtagelse for den private videregivelse. Det kan efter omstændighederne indgå i vurderingen af, om forholdet er strafbart, men det vil ikke i sig selv være ansvarsfritagende, at videregivelsen sker til personer inden for privatsfæren. Også oplysninger om afdøde kan være beskyttet af reglerne om freds- og ærekrænkelser uden at nyde persondataretlig beskyttelse. Databeskyttelsesloven og forordningen gælder således ikke for oplysninger om personer, der har været døde i mere end 10 år, jf. lovens § 2, stk. 5, medmindre noget andet er bestemt efter lovens § 2, stk. 6, hvorimod reglerne om freds- og ærekrænkelser generelt også gælder for afdøde, jf. § 264 d, sidste punktum og § 274. Det vil indgå i vurderingen af, om et forhold er strafbart, hvor længe der er gået siden dødsfaldet, men reglerne indeholder ingen absolut tidsmæssig grænse for beskyttelsen.

Regelsættenes fælles anvendelsesområde rejser spørgsmål om nationalt råderum, om forholdet mellem strafsanktioneringen i databeskyttelseslo-