delsesforløb indebærer overtrædelse af både straffeloven og særlovgivning, vil der ofte kun blive rejst tiltale efter straffeloven, medmindre anklagemyndigheden vurderer, at særlovsbestemmelsen fører til en strengere straf. I Rigsadvokatmeddelelsen om digitale sexkrænkelser af 16. april 2018 anføres således også, at anklagemyndigheden (først) skal overveje, om der er tale om en persondataretlig krænkelse i de tilfælde, hvor videregivelsen ikke er af omfattet af straffelovens bestemmelser.
Det kan overvejes, om Danmarks EU-retlige forpligtelse til at etablere et persondataretligt bødesystem, der har samme effekt som det administrative bødesystem efter forordningens art. 83, begrænser muligheden for kun at rejse tiltale efter straffelovsbestemmelserne.
Som beskrevet ovenfor skal domstolene inddrage kriterierne i forordningens art. 83, stk. 2, ved fastlæggelsen af bødeniveauet efter databeskyttelsesloven § 41. En sådan forpligtelse gælder ikke ved bødefastsættelsen efter straffeloven. Det følger endvidere af lovbemærkningerne, at anklagemyndigheden skal høre Datatilsynet, inden der træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet, og at tilsynets udtalelse skal tillægges vægt. Som led heri skal tilsynet udtale sig om bødeniveauet, herunder niveauet i andre EU-lande.
Vælger anklagemyndigheden kun at rejse tiltale efter straffeloven, er der ikke grundlag for at involvere Datatilsynet i sagen, 204204. Er sagen anmeldt af Datatilsynet, vil der selvsagt bestå en dialog med tilsynet, og det må forventes, at anklagemyndigheden vil underrette tilsynet om sin afgørelse. og de særlige foranstaltninger, der skal sikre, at det danske bødesystem svarer til bødesystemet efter art. 83, kommer formelt ikke i anvendelse. Må det anses for sikkert, at den tiltalte vil få en straf efter straffeloven, der som minimum er lige så streng som efter databeskyttelsesloven, er der imidlertid ingen reelle grunde til at rejse tiltale efter databeskyttelsesloven for at iværksætte de nævnte harmoniseringsforanstaltninger. Til gengæld forudsætter kravet om, at bødeniveauet efter reglerne om freds- og ærekrænkelser skal afspejle bødeniveauet efter databeskyttelsesloven, nok, at anklagemyndigheden har en tæt dialog med Datatilsynet om bødeniveauet i alle sager, der indebærer strafbar behandling af personoplysninger, uanset om der alene rejses tiltale efter straffeloven, i hvert fald indtil der måtte være etableret et fast bødeniveau på det pågældende område. 205205. Rigsadvokatens meddelelse i sager om overtrædelse af databeskyttelsesreglerne af 25. maj 2018 lægger også op til et tæt samarbejde med Datatilsynet, men forholder sig dog ikke særskilt til den situation, hvor tiltale kan rejses både efter straffeloven og persondatareglerne.