le. Slægtskabet mellem disse to regelområder er ikke nyt, og allerede med persondataloven fra 2000, blev persondatakrænkelser strafsanktioneret. De to områder har dog indtil videre i det væsentlige levet hver deres liv. Dette er imidlertid ikke længere muligt. Databeskyttelsesforordningen og den supplerende databeskyttelseslov og disse regelsæts bødesystem har rejst nye og komplekse spørgsmål om forholdet mellem persondataretten og straffeloven, som kan have betydning for både lovgiver og retsudøver. Endvidere har den stigende praktiske betydning af reglerne gjort det endnu vigtigere at have blik for begge regelsæt for at sikre en fuldt dækkende sagsbehandling.

Dette gælder ikke mindst muligheden for at anvende de persondataretlige strafsanktioner som supplement til straffelovens, eksempelvis hvor gerningsindholdet efter straffelovens regler ikke er opfyldt, eller der kun er handlet uagtsomt. Den teknologiske udvikling gør også, at der kan opstå nye type af krænkelser, som ikke dækkes af straffelovens regler om freds- og ærekrænkelser, fordi lovgiver ikke har haft mulighed for at tage højde for dem. Da de persondataretlige regler har et langt bredere anvendelsesområde, vil de i mange tilfælde dække nye typer af krænkelser og dermed potentielt give hjemmel for et strafansvar. Et eksempel herpå er den omtalte bestemmelse om registrering af en andens adfærd ved hjælp af gps-overvågning i L 240. Denne handling er i dag ikke selvstændigt kriminaliseret i straffeloven men vil kunne udgøre en overtrædelse af de persondataretlige regler og dermed potentielt straffes efter disse regler. Et andet eksempel er identitetstyveri ved oprettelsen af falske profiler i andres navn på sociale medier. Heller ikke dette er selvstændigt kriminaliseret i straffeloven (hvorimod brug af den falske identitet til at begå eksempelvis økonomisk kriminalitet kan straffes efter bestemmelserne herom). I betænkning 1563/2017 drøftede Straffelovudvalget, om der var behov for særskilt kriminalisering i straffeloven af denne form for identitetsmisbrug, men fandt, at dette ikke var tilfældet. ²⁰⁹209. Betænkning 1563/2017, s. 42 ff. En sådan brug af andres navn og billede på et socialt medie vil imidlertid i mange tilfælde være en persondatakrænkelse og dermed potentielt udløse et strafansvar efter de persondataretlige regler.