endvidere indeholde en gengivelse af parternes anbringender, og domme i straffesager skal endvidere indeholde en gengivelse af tiltalen. 213213. Jf. nærmere om bestemmelsen i Kommenteret retsplejelov (Bernhard Gomard m.fl., red.), 9. udgave, bind I, s. 481 ff.
Efter angivelsen af sagens parter og deres påstande, vil Højesterets domme indeholde en (typisk kortfattet) gengivelse af parternes anbringender, for så vidt de adskiller sig fra de anbringender, der er fremført for de tidligere instanser. Ved læsningen af præmisserne i dommen vil det ofte være formålstjenligt på forhånd at have gjort sig bekendt med parternes synspunkter, som i civile sager danner rammerne for Højesterets bedømmelse af sagen. Anbringenderne redigeres i et vist omfang, men princippet er, at det i denne del af dommen er parterne, der »taler«. Åbenlyse fejl og misforståelser vil dog blive udeladt.
Man kan gennem læsning af anbringenderne bl.a. få et indtryk af, om parterne har lagt sagen meget konkret op med vægten lagt på f.eks. bevismæssige spørgsmål, eller om anbringenderne muliggør en mere principiel stillingtagen. Højesteret vil forholde sig til alle parternes anbringender, men præmisserne indeholder ikke altid en specifik og udtrykkelig stillingtagen til alle anbringender. Nogle gange vælger Højesteret den løsning, at man, efter der er taget stilling til de centrale anbringender, tilføjer, at det, som parten i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat. Undertiden bliver en sag afgjort på grundlag af et enkelt af flere anbringender, således at Højesteret ikke kommer til at tage stilling til, hvad der i øvrigt er gjort gældende.
Hvis der er fremkommet nye, relevante oplysninger for Højesteret, vil dommen omfatte afsnit om de supplerende oplysninger. Er der nye oplysninger for Højesteret, som ikke vurderes at have nogen betydning, vil de normalt være uomtalt i dommen.
I sager, hvor der er fundet behov for dette, vil der i dommen være et særskilt afsnit om det retlige grundlag, som, udover retsregler, herunder love og forarbejder, f.eks. kan indeholde uddrag af relevant praksis fra EU-Domstolen eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hvis der er tale om almindeligt kendte regler, vil Højesteret ofte nøjes med at henvise til disse i præmisserne, eventuelt ved kort at gengive indholdet af dem i præmisserne gennem parafrasering.
I sager, hvor praksis fra f.eks. EU-Domstolen er væsentlig for sagens afgørelse, vil der ofte i præmisserne være referencer til de relevante domme eller præmisser gengivet i afsnittet om retsgrundlaget. Når man