daglig leder af brokerforretningen, fordi bestyrelsen og direktionen ønskede at anvende hans ekspertise og netværk til at udvikle denne forretning.
Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægger Højesteret til grund, at Peer Kølendorf, der betragtede T som sin højre hånd, instruerede ham om at sørge for, at brokerne traf forholdsregler for at undgå, at Comitel International blev involveret i momskarruselsvig.
Peer Kølendorf, der havde kontor i de samme lokaler som de få øvrige medarbejdere i Comitel International, havde daglig kontakt med T og de øvrige brokere og fulgte løbende op på udviklingen i selskabets økonomi, herunder omsætning, omkostninger, resultat og budget, ligesom han dagligt fulgte bevægelserne på selskabets bankkonti. Bevisførelsen giver ikke grundlag for at fastslå, at Peer Kølendorf gennem sin kontakt med T og de øvrige brokere eller gennem sin kontrol af selskabets økonomi mv. burde have fået mistanke om, at tidligere handelsled var involveret i momskarruselsvig. De oplysninger, som Skatteministeriet har modtaget fra myndigheder i andre EU-lande om Comitel Internationals EU-samhandelspartnere i 2003 og 2004, kan ikke føre til en anden vurdering.
Ud over den nævnte kontrol med selskabets økonomi mv. sendte Peer Kølendorf efter aftale med SKAT i flere år månedlige lister over selskabets nye kunder og leverandører til SKAT. Dette må antages at have medvirket til at styrke Peer Kølendorf i opfattelsen af, at selskabet havde truffet de fornødne forholdsregler for at undgå at blive involveret i momskarruselsvig.
På den anførte baggrund finder Højesteret det ikke godtgjort, at Peer Kølendorf ved den opgavefordeling, der blev gennemført mellem ham og T, eller som følge af manglende tilsyn eller kontrol med brokervirksomheden har udvist uforsvarlig adfærd. Peer Kølendorf er herefter ikke erstatningsansvarlig for SKATs tab.
Konklusion
Højesteret stadfæster dommen.«
Der gøres fra Højesterets side forsøg på at undgå, at Højesterets domme bliver længere end nødvendigt. Hvis noget kan udtrykkes kort og præcist, bør man gøre det. Der vil typisk være ønske om ikke at tynge præmisserne med lange citater (eller skjulte citater) fra love eller forarbejder, hvorimod det oftere, navnlig ved sager, hvor EU-Domstolens eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis er relevant, findes citater (eller skjulte citater) af de relevante præmisser fra disse domstoles afgørelser.
Hvis sagen rummer processuelle spørgsmål, vil det være afhængigt af spørgsmålets karakter, om der tages stilling til dem i indledningen af præmisserne, eller om de omtales efter behandlingen af de materielle spørgsmål. Processuelle indvendinger, som er grundløse, vil ofte blot blive omtalt kort i slutningen af dommen med bemærkning om, at de ikke kan føre til et andet resultat.