eller teknologisk løsning vanskelliggør indkredsningen af retsfaktum og forstyrrer anvendelsen af den relevante ret, hvilket kan medføre retlige løsninger, der enten ikke er korrekte eller ikke er samfundsmæssigt hensigtsmæssige eller ønskelige.
Ved at sætte søgelyset på dette problem tænder MBA lyset over en problemstilling, der har betydning for de former for retlig regulering, der enten specifikt er rettet imod it-teknologien, eller som er foranlediget af denne teknologi. Retlig regulering, der enten samfundsmæssigt tager sigte på at afgrænse teknologiens anvendelse, eller som fastsætter retlige konsekvenser i forhold til brugen af teknologien. Det er først og fremmest det nye, der medfører støj. Lyset er dermed tændt i forhold til mange reguleringer, der i takt med de senere års retsudvikling måske ikke har meget med hinanden at gøre, men som alligevel har det til fælles, at de er relateret til den digitale informationsteknologi, som er en art omdrejningspunkt, der hele tiden synes at bevæge sig, og råber på retlige holdepunkter, måske i form af god skik-normer. 44. Jf. Edb og Ansvar p.60.
Beskrivelsesproblemet foreligger mange steder, men dette er ikke ensbetydende med, at det er erkendt eller tages alvorligt. Tværtimod synes det mere at være negligeret og synes ikke at influere på retsdannelsen eller retsanvendelsen, hvor det søges henskudt til at være et bevisretligt tema. Det tages ofte for givet, at informationsteknologien kender vi, når vi bortser fra detaljer, og bl.a. lovgiver belastes kun sjældent af teknologiske udredninger. Det betyder ikke, at problemet ikke eksisterer, men snarere at det er besværligt og på en måde forstyrrer de cirkler, som retten tegner. Beskrivelsesbarrieren udfordrer under alle omstændigheder, og det kan være nyttigt i denne indledende del at indkredse, hvori problemet består, idet det for en god ordens skyld må nævnes, at dette sker frigjort af disputatsen.
I 1970 gik jeg til forelæsninger i forvaltningsret, hvor professor Bent Christensen førte ordet. På et tidspunkt blev en dom om en landbrugsejendom inddraget, og BC fremhævede her, at skulle man forstå denne dom, måtte man vide, hvad en landbrugsejendom er. Mine og mine medstuderendes øjne blev tomme, men spørgsmålet er, om der her blev peget på et beskrivelsesproblem. Ja og nej. Ja, fordi det retlige problems løsning forudsætter, at vi ved, hvilken type ejendom en landbrugsejendom er, men nej, fordi det så blot bliver en triviel konstatering af, at juristen må