Festskrift til Mads Bryde Andersen (1. udg.)

Med dette festskrift hylder en række kolleger inden for den akademiske og praktiske juridiske verden professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen i anledning af hans 60 års fødselsdag den 25. september 2018. Hyldesten tilfalder en person ud over det sædvanlige. Allerede doktordisputatsen »Edb & ansvar« fra 1989, skrevet på lidt over to år, dokumenterede de kvalifikationer, der kendetegner Mads: fremragende analytiske evner, en enorm arbejdskapacitet, stor intellektuel nysgerrighed og en evne til ny og original juridisk tænkning. Disse evner har gjort Mads til en af sin generations mest markante jurister og har resulteret i et omfattende forfatterskab og praktisk virke.

je karakteriserede som »hysteriske overreaktioner, som kun medfører en uhensigtsmæssig anvendelse af domstolenes ressourcer«. ²²⁵225. Otto Bisgaard: Hvor inhabil kan man være? Fuldmægtigen 1992.177. Det er altså vigtigt at have styr på juraen også på inhabilitetsområdet.

Otto Bisgaard skrev igen i 1998 en artikel om dommeres inhabilitet. ²²⁶226. Otto Bisgaard: Dommeres inhabilitet. UfR 1998B.351. Han havde gennemgået et større antal sager, hvor landsretspræsidenterne havde beskikket sættedommere i byretterne som følge af afgørelser om inhabilitet. Efter hans opfattelse hvilede flere af afgørelserne på en urigtig anvendelse af de gældende habilitetsregler og gik videre end de retningslinjer, der var fastlagt af Højesteret. Og det havde han fuldstændig ret i. I artiklen skrev Otto Bisgaard afslutningsvis:

»Habilitetsregler skal være et værn imod, at retssager afgøres af dommere, som er partiske eller forudindtagede i sagen, eller som omverdenen har rimelig grund til at opfatte som værende partiske. Hvis man fjerner sig for langt fra dette grundsynspunkt, risikerer man, at det, der i virkeligheden er ment som en beskyttelse, i stedet kan føre til en svækkelse af rettens autoritet og troværdighed.«

Otto Bisgaards artikel blev fulgt op af professor Eva Smith med en artikel med titlen »Habilitetshysteriet«. ²²⁷227. Eva Smith: Habilitetshysteriet. UfR 1998B.375. Eva Smith pegede på, at en stigning i antallet af sager, hvor dommeren erklæres inhabil, var til betydelig skade for retternes effektivitet og på længere sigt deres renommé og integritet. Eva Smith konkluderede, at det var domstolenes ansvar at standse udviklingen. Det havde hun helt ret i. ²²⁸228. Debatten dengang blev samlet op i Michael Ellehauges ph.d.-afhandling: Inhabilitet i dansk retspleje (2001). Han karakteriserer s. 351 Højesterets praksis »som en markering fra Højesterets side af, at udviklingen i habilitetspraksis ... burde dæmpes«. Lindencrone og Werlauff: Dansk retspleje (5. udg. 2011) s. 66 kommenterer Otto Bisgaards kritik således: »Erkendes må det dog, at det ofte er bedre at holde sig i respektfuld afstand af inhabilitetsgrænsen.« Det kan være rigtigt nok, når det på forhånd er muligt at undgå at sætte spørgsmålet på spidsen, men synspunktet kan ikke være styrende for retlige afgørelser om inhabilitet. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, Dommeres habilitet i sager om erstatning for strafforfølgning, UfR 2016B.139 ff., anser en praksis for omfordeling, hvor der kan være tvivl, som i sig selv særdeles anerkendelsesværdig, men anser det ikke desto mindre samtidigt for uhensigtsmæssigt på det område, artiklen behandler, ikke at følge den fremgangsmåde, som retsplejeloven anviser.