kende faktum og den retlige kvalificering, der konstituerer denne ejendomstype som retsfaktum. Der er ikke nogen utilgængelighed knyttet til ejendommens særlige karakteristika, og juristens kendskab behøver ikke at være alt omfattende og nå ud til sidste halmstrå. For at nærme os temaet gælder dette også eksempelvis en computer. Vi ved, hvad en computer er, men de fleste kender ikke de tekniske detaljer, og i forhold til mange, om end ikke alle, retlige situationer vil dette normalt ej heller være nødvendigt.

Et beskrivelsesproblem er mere komplekst og kan siges at angå faktuelle forhold, der ikke er selvforklarende, men hvis forståelse er afgørende for, at man kan identificere eller erkende den korrekte indplacering af fænomenet i et kvalificeret retsfaktum som del af et retligt afgørelsesskema eller i de retlige regler. Det kan forekomme naturligt, at dette problem netop opstår i forbindelse med teknologi og teknologisk prægede fremgangsmåder. Men der er selvfølgelig glidende overgange til de situationer, hvor der blot er tale om almindelig faktumforståelse, og det er langt fra sikkert, at den tur, der nedenfor foretages gennem dele af persondataretten, hele tiden holdes på »dydens smalle sti«, hvor vi ikke umiddelbart kan beskrive. Dette er for så vidt ikke afgørende, fordi beskrivelsesproblemet et langt stykke vej repræsenterer et alment spørgsmål til jurister; et spørgsmål, der blot skærpes, når der er tale om (ny) teknologi.

En sag og for så vidt også en retsvidenskabelig problemstilling omfatter et faktum med fænomener fra »virkeligheden«, som læst juridisk kan kvalificeres til et retsfaktum, der er et stadie på vej frem imod en afgørelse eller et resultat. ⁵5. Dette er skematisk udtryk. De forskellige stadier reflekterer sig i hinanden og kumuleres i det retlige resultat (retsfølgen). Der køres ikke altid slavisk fra A til Z. – Se også Edb og ansvar p. 30-32. Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning er det nødvendigt at forstå de faktiske fænomener for at fastlægge en korrekt retlig kvalificering, der definerer et retsfaktum, eller for at give et »godt« svar på en retspolitisk problemstilling. Som nævnt afhænger dette af problemets og det faktiske fænomens karakter. Benytter en person en pistol, behøver juristen ikke, for at afgøre om vi er inden for eller uden for straffelovens § 237, vide, hvorfor en pistol kan affyre en kugle, der kan have dræbende virkning. Er spørgsmålet, om en bestemt anvendelse af en database indebærer en ophavsretlig krænkelse, kan det derimod være nødvendigt, at juristen forstår, på hvilken måde den specifikke database virker.